Abstract
Debatten om realisering af selvet bør omhandle forsøg på at definere selvrealiseringens indhold og mening fremfor en diskussion for eller imod denne realisering. Det centrale spørgsmål er: Hvordan skal vi forstå realisering af selvet, og hvilken forståelse af lykke, er koblet til denne? At stræbe efter lykke og selvrealisering er udtryk for en overskudssituation og for selvets frisættelse. Når vores skæbne og livsbane ikke er forudbestemt af ydre markører såsom socialt ophav og klasse, må identiteten frembringes som personens unikke selvskabelse. Tendensen er her, som Anders Petersen får tydeliggjort i sin forskning, at realiseringen af selvet sker via præstationer og stræben efter selvoptimering og perfekthed. I overensstemmelse med Anders Petersens samfundsanalyse udfoldes problemer forbundet med en individualiseret selvrealisering via præstationer, selvoptimeringer, perfekthed og jagt på social anerkendelse. Depressionen kan nemlig ses som lykkens negation og som en nødbremse, hvor krop og sind siger fra over for præstationspresset. Depression kan hermed ses som en altoverskyggende oplevelse af meningstab, for hvad er meningen med det hele? I kapitlets sidste afsnit vil jeg opstille et forsigtigt bud på dette via et meningsbegreb, der er baseret på oplevelser af flow og resonante relationer til andre og verden.
Original language | Danish |
---|---|
Title of host publication | Det syge samfund |
Number of pages | 18 |
Publisher | Samfundslitteratur |
Publication status | Accepted/In press - 2024 |