343 Downloads (Pure)

Abstract

En af de seneste centrale tendenser på det kommunale ældreområde er hverdagsrehabilitering. Mange vestlige lande står over for problemer med aldrende samfund og et deraf forventeligt stigende behov for ældrepleje i fremtiden. Hverdagsrehabilitering bliver betragtet som en bæredygtig løsning på denne udfordring, fordi det repræsenterer et paradigmeskifte i måden ældrepleje forstås og leveres på - fra en kompenserende og såkaldt ”passiv” tilgang til en ”aktiv” tilgang, hvor der i højere grad er fokus på borgernes egne ressourcer og mål.
I Danmark opstod ideen om hverdagsrehabilitering tilbage i 2007 med inspiration fra svenske erfaringer og har med særligt Fredericia Kommune som inspiration efterfølgende spredt sig til stort set alle kommuner i Danmark, som har udviklet egne lokale versioner og tilpasninger af hverdagsrehabilitering og 'Fredericia-modellen'. Siden en lovændring i 2015 skal alle kommuner nu tilbyde hverdagsrehabilitering til deres borgere, hvis de vurderes at have potentiale for at blive selvhjulpne i hverdagens aktiviteter. På trods af den stigende udbredelse af hverdagsrehabilitering i Danmark er der fortsat begrænset viden om, hvordan man bedst kan organisere indsatsen.
Formålet med denne undersøgelse er at analysere hverdagsrehabilitering som et af de helt centrale tendenser og virkemidler inden for organiseringen af dansk ældrepleje det seneste årti. I undersøgelsen fokuseres specifikt på kommunernes organisering af hverdagsrehabilitering, på oplevede fordele og ulemper ved forskellige modeller for organisering samt oplevede udfordringer ved hverdagsrehabilitering.
Undersøgelsen er bygget op omkring et indledende systematisk litteraturstudie, men særligt et casestudie baseret på kvalitative interviews i to kommuner, Jammerbugt Kommune og Thisted Kommune, med deltagelse af borgere, medarbejdere og politisk-administrative ledere, samt en spørgeskemaundersøgelse til chefer og ledere på det kommunale ældreområde i samtlige danske kommuner.
Original languageDanish
Number of pages160
Publication statusPublished - 2018

Cite this

@book{86460450e8464cd9a95d35f5d7e46350,
title = "Hverdagsrehabilitering og velf{\ae}rdsinnovation i {\ae}ldreplejens organisering",
abstract = "En af de seneste centrale tendenser p{\aa} det kommunale {\ae}ldreomr{\aa}de er hverdagsrehabilitering. Mange vestlige lande st{\aa}r over for problemer med aldrende samfund og et deraf forventeligt stigende behov for {\ae}ldrepleje i fremtiden. Hverdagsrehabilitering bliver betragtet som en b{\ae}redygtig l{\o}sning p{\aa} denne udfordring, fordi det repr{\ae}senterer et paradigmeskifte i m{\aa}den {\ae}ldrepleje forst{\aa}s og leveres p{\aa} - fra en kompenserende og s{\aa}kaldt ”passiv” tilgang til en ”aktiv” tilgang, hvor der i h{\o}jere grad er fokus p{\aa} borgernes egne ressourcer og m{\aa}l.I Danmark opstod ideen om hverdagsrehabilitering tilbage i 2007 med inspiration fra svenske erfaringer og har med s{\ae}rligt Fredericia Kommune som inspiration efterf{\o}lgende spredt sig til stort set alle kommuner i Danmark, som har udviklet egne lokale versioner og tilpasninger af hverdagsrehabilitering og 'Fredericia-modellen'. Siden en lov{\ae}ndring i 2015 skal alle kommuner nu tilbyde hverdagsrehabilitering til deres borgere, hvis de vurderes at have potentiale for at blive selvhjulpne i hverdagens aktiviteter. P{\aa} trods af den stigende udbredelse af hverdagsrehabilitering i Danmark er der fortsat begr{\ae}nset viden om, hvordan man bedst kan organisere indsatsen.Form{\aa}let med denne unders{\o}gelse er at analysere hverdagsrehabilitering som et af de helt centrale tendenser og virkemidler inden for organiseringen af dansk {\ae}ldrepleje det seneste {\aa}rti. I unders{\o}gelsen fokuseres specifikt p{\aa} kommunernes organisering af hverdagsrehabilitering, p{\aa} oplevede fordele og ulemper ved forskellige modeller for organisering samt oplevede udfordringer ved hverdagsrehabilitering.Unders{\o}gelsen er bygget op omkring et indledende systematisk litteraturstudie, men s{\ae}rligt et casestudie baseret p{\aa} kvalitative interviews i to kommuner, Jammerbugt Kommune og Thisted Kommune, med deltagelse af borgere, medarbejdere og politisk-administrative ledere, samt en sp{\o}rgeskemaunders{\o}gelse til chefer og ledere p{\aa} det kommunale {\ae}ldreomr{\aa}de i samtlige danske kommuner.",
author = "Bertelsen, {Tilde Marie} and Hansen, {Morten Balle}",
year = "2018",
language = "Dansk",

}

TY - RPRT

T1 - Hverdagsrehabilitering og velfærdsinnovation i ældreplejens organisering

AU - Bertelsen, Tilde Marie

AU - Hansen, Morten Balle

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - En af de seneste centrale tendenser på det kommunale ældreområde er hverdagsrehabilitering. Mange vestlige lande står over for problemer med aldrende samfund og et deraf forventeligt stigende behov for ældrepleje i fremtiden. Hverdagsrehabilitering bliver betragtet som en bæredygtig løsning på denne udfordring, fordi det repræsenterer et paradigmeskifte i måden ældrepleje forstås og leveres på - fra en kompenserende og såkaldt ”passiv” tilgang til en ”aktiv” tilgang, hvor der i højere grad er fokus på borgernes egne ressourcer og mål.I Danmark opstod ideen om hverdagsrehabilitering tilbage i 2007 med inspiration fra svenske erfaringer og har med særligt Fredericia Kommune som inspiration efterfølgende spredt sig til stort set alle kommuner i Danmark, som har udviklet egne lokale versioner og tilpasninger af hverdagsrehabilitering og 'Fredericia-modellen'. Siden en lovændring i 2015 skal alle kommuner nu tilbyde hverdagsrehabilitering til deres borgere, hvis de vurderes at have potentiale for at blive selvhjulpne i hverdagens aktiviteter. På trods af den stigende udbredelse af hverdagsrehabilitering i Danmark er der fortsat begrænset viden om, hvordan man bedst kan organisere indsatsen.Formålet med denne undersøgelse er at analysere hverdagsrehabilitering som et af de helt centrale tendenser og virkemidler inden for organiseringen af dansk ældrepleje det seneste årti. I undersøgelsen fokuseres specifikt på kommunernes organisering af hverdagsrehabilitering, på oplevede fordele og ulemper ved forskellige modeller for organisering samt oplevede udfordringer ved hverdagsrehabilitering.Undersøgelsen er bygget op omkring et indledende systematisk litteraturstudie, men særligt et casestudie baseret på kvalitative interviews i to kommuner, Jammerbugt Kommune og Thisted Kommune, med deltagelse af borgere, medarbejdere og politisk-administrative ledere, samt en spørgeskemaundersøgelse til chefer og ledere på det kommunale ældreområde i samtlige danske kommuner.

AB - En af de seneste centrale tendenser på det kommunale ældreområde er hverdagsrehabilitering. Mange vestlige lande står over for problemer med aldrende samfund og et deraf forventeligt stigende behov for ældrepleje i fremtiden. Hverdagsrehabilitering bliver betragtet som en bæredygtig løsning på denne udfordring, fordi det repræsenterer et paradigmeskifte i måden ældrepleje forstås og leveres på - fra en kompenserende og såkaldt ”passiv” tilgang til en ”aktiv” tilgang, hvor der i højere grad er fokus på borgernes egne ressourcer og mål.I Danmark opstod ideen om hverdagsrehabilitering tilbage i 2007 med inspiration fra svenske erfaringer og har med særligt Fredericia Kommune som inspiration efterfølgende spredt sig til stort set alle kommuner i Danmark, som har udviklet egne lokale versioner og tilpasninger af hverdagsrehabilitering og 'Fredericia-modellen'. Siden en lovændring i 2015 skal alle kommuner nu tilbyde hverdagsrehabilitering til deres borgere, hvis de vurderes at have potentiale for at blive selvhjulpne i hverdagens aktiviteter. På trods af den stigende udbredelse af hverdagsrehabilitering i Danmark er der fortsat begrænset viden om, hvordan man bedst kan organisere indsatsen.Formålet med denne undersøgelse er at analysere hverdagsrehabilitering som et af de helt centrale tendenser og virkemidler inden for organiseringen af dansk ældrepleje det seneste årti. I undersøgelsen fokuseres specifikt på kommunernes organisering af hverdagsrehabilitering, på oplevede fordele og ulemper ved forskellige modeller for organisering samt oplevede udfordringer ved hverdagsrehabilitering.Undersøgelsen er bygget op omkring et indledende systematisk litteraturstudie, men særligt et casestudie baseret på kvalitative interviews i to kommuner, Jammerbugt Kommune og Thisted Kommune, med deltagelse af borgere, medarbejdere og politisk-administrative ledere, samt en spørgeskemaundersøgelse til chefer og ledere på det kommunale ældreområde i samtlige danske kommuner.

M3 - Rapport

BT - Hverdagsrehabilitering og velfærdsinnovation i ældreplejens organisering

ER -