Hvordan kan information og vejledning øge patientens muligheder for at mestre hverdagslivet med bivirkninger forårsaget af behandling med kemo og stråler

 

Baggrund

Patienter, der får strålebehandling eller kemoterapi, oplever et utal af akutte og kroniske bivirkninger. Litteraturen viser, at manglende information og vejledning om forventede bivirkninger skaber angst og utryghed. Informationen og vejledningen skal variere over tid, skabe overblik samt give handlemuligheder, hvis den skal støtte patienterne i at håndtere deres bivirkninger og den betydning bivirkningerne har i hverdagen.

 

Udviklingen i kræftbehandlingen og de samfundsmæssige krav om effektivitet medfører at tiden med den enkelte patient kortere. Dette øger behovet for at individualisere støtte, information og vejledning, så patienten bliver i stand til både at håndtere sin sygdomssituation og de behandlingsrelaterede bivirkninger i hverdagen.

 

Formål

At forbedre sygeplejen indenfor sygeplejens selvstændige område. Fokus er at undersøge hvordan information og vejledning støtter patienternes mestring af hverdagslivet i forbindelse med bivirkninger af kræftbehandling

 

Materiale og metode

Semistrukturerede interviews med 9 patienter, der er strategisk udvalgt. Analyse og fortolkningsprocessen er inspireret af fænomenologi og hermeneutik. Projektet overholder gældende etiske retningslinjer og er anmeldt til datatilsynet.

 

Fund

Tre hovedtemaer analyseres frem:

tema 1: "bivirkningernes påvirkning af det normale liv"

tema 2: "at blive set og være en af mange som uerfaren kræftpatient"

tema 3: "at blive taget ved hånden"

 

Fundene viser, at patienterne stræber efter at opretholde deres normale hverdagsliv og holde fast i deres identitet, men at bivirkningerne kan overtage kontrollen. Tilpasning til tilpasning til det effektive sundhedsvæsen og manglende viden kan lede til uhensigtsmæssige handlinger og som følge deraf oplevelse af ansvar og skyld. Patienterne ønsker at sygeplejerskerne "ser bag facaden" og får øje på deres forskellige behov samt anvender forskellige metoder i informationen og vejledningen for at undgå faldgruber.

 

Konklusion

Information og vejledning der ikke tager udgangspunkt i patientens perspektiv kan føre til unødvendig lidelse. På trods af krav om effektivitet må de professionelle søge at støtte patienten individuelt i at kontrollere bivirkningernes indflydelse på hverdagslivet og opretholde en grad af normalitet.