Hvorfor der ikke findes klicheer

Hvis man går ud fra, at man kan lave lister af betydninger og inddele dem kategorisk, er det ikke sprog man studerer men katalogiseringsmetoder. Henvisningerne til det de påståede klicheer står i stedet for, giver et fingerpeg om, at ikke blot isoleres sproget fra kommunikationssituationen, situationer isoleres fra sprog og mennesker.

Hvorfor er det, at sproget ikke kan studeres meningsfuldt isoleret fra kommunikationssituationen?

Grundlæggende går sprogpsykologien ud fra, at vi vil hinanden noget og det er det vi bruger sproget til. At vi har intentioner. Det er det, der er sprogets, så at sige, funktion. Derfra kommer den redegørelse af sprog og kommunikation: At det som kommunikation og sprog handler om, det er det vi sætter hinanden i stand til at gøre, det er det, der kommer ud af at bruge sproget og af at kommunikere. Det sprogsyn Hansen repræsenterer er helt omvendt.

I sprogpsykologiens syn på sprog og kommunikation går man ud fra, at det er de gældende omstændigheder i den konkrete situation, der er afgørende for det sprog der bliver brugt/opstår, hvorfor det ikke er meningsfuldt at gøre sproget til gentand, men helheden person/sprog, sprog/verden, videnskabeligt er i udgangspunktet at sammenligne med Niels Bohrs komplementaritetsprincip. Artiklen gennemgår Erik Hansens artikel om Den sproglige kliché: en studie i pragmatisk stilistik (Danske Studier, 1979: 5-23) og debatterer hans sprogsyn ud fra et nyt integrationelt lingvistisk synspunkt.