Identitets (re)konstruktioner hos mennesker med en erhvervet hjerneskade. Et casestudie af selv-narrativer og diskurser på hjerneskadeområdet

Chalotte Glintborg, Lærke Krogh

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Allerede i 1930 introducerede Goldstein begrebet “catastrophic reaction” for derved at beskrive de psykologiske reaktioner på kognitive og neurologiske funktionsnedsættelser (Goldstein 1934/1995). Et halvt århundrede senere observerede Prigatano (1999), at de psykologiske konsekvenser efter en erhvervet hjerneskade fortsat er ringe forstået og adresseret i rehabiliteringspraksis. Dette synes ikke at have ændret sig i det nye århundrede, og de psyko-sociale langtidsfølger efter en hjerneskade udgør fortsat den størte udfordring i hjerneskaderehabilitering (Teasdale 2007; Glintborg & Jensen de Lopéz, in process). Forskningslitteratur, der undersøger, hvordan borgerne selv beskriver og konstruerer fortællinger om deres situation, identitet og recovery process, er endvidere også sparsom (Sundhedsstyrelsen 2011a; 2011b). Meget af den forskning, der foreligger, har undersøgt specifikke rehabiliteringssettings, fx på hospitalet, fremfor at se på rehabiliteringsprocessen som et hele (Lund & Tamm 2001). I dette studie er formålet derfor at undersøge identitetskonstruktioner igennem hele rehabiliteringsprocessen ved hjælp af en borgers subjektive beskrivelser og selv narrativer. Denne artikel beskriver en mand på 51 år, Gert, der fik en blodprop for ca. et år siden. Ved hjælp af et casestudie undersøges det, hvordan Gert rekonstruerer sin identitet efter sin hjerneskade. Casebeskrivelsen er udarbejdet pba et semistruktureret interview med Gert. Diskursanalyser, der trækker på positioneringsteori og principper om agency (Harre & van Langenhove 1990) er anvendt til at undersøge selv-narrativer. Resulaterne viser udvikling af forskellige identitetskonstruktioner undervejs i rehabiliteringsforløbet. Endvidere identificeres forskellige positioneringer af voksne med en erhvervet hjerneskade ud fra samfundet, de professionelle og borgerne selv. Casestudiet peger på, at selv-narrativet, og herunder agency, udgør en betydningsfuld faktor i forhold til, hvordan borgeren mestrer identitetstransitions- og rekonstruktionsprocessen.Keywords: identitet, selv-narrativer, hjerneskade, psykologiske følger, rehabilitering, handicapdiskurser
Original languageDanish
JournalGlobe: A Journal of Language, Culture and Communication
Volume1
Pages (from-to)93-106
DOIs
Publication statusPublished - 2015

Cite this

@article{d69c40a6560e4e488e07bf4231315ae4,
title = "Identitets (re)konstruktioner hos mennesker med en erhvervet hjerneskade. Et casestudie af selv-narrativer og diskurser p{\aa} hjerneskadeomr{\aa}det",
abstract = "Allerede i 1930 introducerede Goldstein begrebet “catastrophic reaction” for derved at beskrive de psykologiske reaktioner p{\aa} kognitive og neurologiske funktionsneds{\ae}ttelser (Goldstein 1934/1995). Et halvt {\aa}rhundrede senere observerede Prigatano (1999), at de psykologiske konsekvenser efter en erhvervet hjerneskade fortsat er ringe forst{\aa}et og adresseret i rehabiliteringspraksis. Dette synes ikke at have {\ae}ndret sig i det nye {\aa}rhundrede, og de psyko-sociale langtidsf{\o}lger efter en hjerneskade udg{\o}r fortsat den st{\o}rte udfordring i hjerneskaderehabilitering (Teasdale 2007; Glintborg & Jensen de Lop{\'e}z, in process). Forskningslitteratur, der unders{\o}ger, hvordan borgerne selv beskriver og konstruerer fort{\ae}llinger om deres situation, identitet og recovery process, er endvidere ogs{\aa} sparsom (Sundhedsstyrelsen 2011a; 2011b). Meget af den forskning, der foreligger, har unders{\o}gt specifikke rehabiliteringssettings, fx p{\aa} hospitalet, fremfor at se p{\aa} rehabiliteringsprocessen som et hele (Lund & Tamm 2001). I dette studie er form{\aa}let derfor at unders{\o}ge identitetskonstruktioner igennem hele rehabiliteringsprocessen ved hj{\ae}lp af en borgers subjektive beskrivelser og selv narrativer. Denne artikel beskriver en mand p{\aa} 51 {\aa}r, Gert, der fik en blodprop for ca. et {\aa}r siden. Ved hj{\ae}lp af et casestudie unders{\o}ges det, hvordan Gert rekonstruerer sin identitet efter sin hjerneskade. Casebeskrivelsen er udarbejdet pba et semistruktureret interview med Gert. Diskursanalyser, der tr{\ae}kker p{\aa} positioneringsteori og principper om agency (Harre & van Langenhove 1990) er anvendt til at unders{\o}ge selv-narrativer. Resulaterne viser udvikling af forskellige identitetskonstruktioner undervejs i rehabiliteringsforl{\o}bet. Endvidere identificeres forskellige positioneringer af voksne med en erhvervet hjerneskade ud fra samfundet, de professionelle og borgerne selv. Casestudiet peger p{\aa}, at selv-narrativet, og herunder agency, udg{\o}r en betydningsfuld faktor i forhold til, hvordan borgeren mestrer identitetstransitions- og rekonstruktionsprocessen.Keywords: identitet, selv-narrativer, hjerneskade, psykologiske f{\o}lger, rehabilitering, handicapdiskurser",
author = "Chalotte Glintborg and L{\ae}rke Krogh",
year = "2015",
doi = "10.5278/ojs.globe.v1i0.709",
language = "Dansk",
volume = "1",
pages = "93--106",
journal = "Globe: A Journal of Language, Culture and Communication",
issn = "2246-8838",
publisher = "Aalborg Universitetsforlag",

}

TY - JOUR

T1 - Identitets (re)konstruktioner hos mennesker med en erhvervet hjerneskade. Et casestudie af selv-narrativer og diskurser på hjerneskadeområdet

AU - Glintborg, Chalotte

AU - Krogh, Lærke

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - Allerede i 1930 introducerede Goldstein begrebet “catastrophic reaction” for derved at beskrive de psykologiske reaktioner på kognitive og neurologiske funktionsnedsættelser (Goldstein 1934/1995). Et halvt århundrede senere observerede Prigatano (1999), at de psykologiske konsekvenser efter en erhvervet hjerneskade fortsat er ringe forstået og adresseret i rehabiliteringspraksis. Dette synes ikke at have ændret sig i det nye århundrede, og de psyko-sociale langtidsfølger efter en hjerneskade udgør fortsat den størte udfordring i hjerneskaderehabilitering (Teasdale 2007; Glintborg & Jensen de Lopéz, in process). Forskningslitteratur, der undersøger, hvordan borgerne selv beskriver og konstruerer fortællinger om deres situation, identitet og recovery process, er endvidere også sparsom (Sundhedsstyrelsen 2011a; 2011b). Meget af den forskning, der foreligger, har undersøgt specifikke rehabiliteringssettings, fx på hospitalet, fremfor at se på rehabiliteringsprocessen som et hele (Lund & Tamm 2001). I dette studie er formålet derfor at undersøge identitetskonstruktioner igennem hele rehabiliteringsprocessen ved hjælp af en borgers subjektive beskrivelser og selv narrativer. Denne artikel beskriver en mand på 51 år, Gert, der fik en blodprop for ca. et år siden. Ved hjælp af et casestudie undersøges det, hvordan Gert rekonstruerer sin identitet efter sin hjerneskade. Casebeskrivelsen er udarbejdet pba et semistruktureret interview med Gert. Diskursanalyser, der trækker på positioneringsteori og principper om agency (Harre & van Langenhove 1990) er anvendt til at undersøge selv-narrativer. Resulaterne viser udvikling af forskellige identitetskonstruktioner undervejs i rehabiliteringsforløbet. Endvidere identificeres forskellige positioneringer af voksne med en erhvervet hjerneskade ud fra samfundet, de professionelle og borgerne selv. Casestudiet peger på, at selv-narrativet, og herunder agency, udgør en betydningsfuld faktor i forhold til, hvordan borgeren mestrer identitetstransitions- og rekonstruktionsprocessen.Keywords: identitet, selv-narrativer, hjerneskade, psykologiske følger, rehabilitering, handicapdiskurser

AB - Allerede i 1930 introducerede Goldstein begrebet “catastrophic reaction” for derved at beskrive de psykologiske reaktioner på kognitive og neurologiske funktionsnedsættelser (Goldstein 1934/1995). Et halvt århundrede senere observerede Prigatano (1999), at de psykologiske konsekvenser efter en erhvervet hjerneskade fortsat er ringe forstået og adresseret i rehabiliteringspraksis. Dette synes ikke at have ændret sig i det nye århundrede, og de psyko-sociale langtidsfølger efter en hjerneskade udgør fortsat den størte udfordring i hjerneskaderehabilitering (Teasdale 2007; Glintborg & Jensen de Lopéz, in process). Forskningslitteratur, der undersøger, hvordan borgerne selv beskriver og konstruerer fortællinger om deres situation, identitet og recovery process, er endvidere også sparsom (Sundhedsstyrelsen 2011a; 2011b). Meget af den forskning, der foreligger, har undersøgt specifikke rehabiliteringssettings, fx på hospitalet, fremfor at se på rehabiliteringsprocessen som et hele (Lund & Tamm 2001). I dette studie er formålet derfor at undersøge identitetskonstruktioner igennem hele rehabiliteringsprocessen ved hjælp af en borgers subjektive beskrivelser og selv narrativer. Denne artikel beskriver en mand på 51 år, Gert, der fik en blodprop for ca. et år siden. Ved hjælp af et casestudie undersøges det, hvordan Gert rekonstruerer sin identitet efter sin hjerneskade. Casebeskrivelsen er udarbejdet pba et semistruktureret interview med Gert. Diskursanalyser, der trækker på positioneringsteori og principper om agency (Harre & van Langenhove 1990) er anvendt til at undersøge selv-narrativer. Resulaterne viser udvikling af forskellige identitetskonstruktioner undervejs i rehabiliteringsforløbet. Endvidere identificeres forskellige positioneringer af voksne med en erhvervet hjerneskade ud fra samfundet, de professionelle og borgerne selv. Casestudiet peger på, at selv-narrativet, og herunder agency, udgør en betydningsfuld faktor i forhold til, hvordan borgeren mestrer identitetstransitions- og rekonstruktionsprocessen.Keywords: identitet, selv-narrativer, hjerneskade, psykologiske følger, rehabilitering, handicapdiskurser

U2 - 10.5278/ojs.globe.v1i0.709

DO - 10.5278/ojs.globe.v1i0.709

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 1

SP - 93

EP - 106

JO - Globe: A Journal of Language, Culture and Communication

JF - Globe: A Journal of Language, Culture and Communication

SN - 2246-8838

ER -