Projects per year
Abstract
I arbejdet med sundhedsfremme for personer med kroniske sygdomme, herunder Type 2 diabetes (T2D), betragtes idrætsforeninger ofte som nyttige samarbejdspartnere til at støtte fysisk aktivitet. Få studier har imidlertid beskæftiget sig med, hvordan de personer, der involveres i sådanne samarbejder, opfatter den rolle, idrætsforeninger kan og bør udfylde. Med det afsæt er formålet her at undersøge, hvordan sundhedsprofessionelle, personer med T2D og frivillige i idrætsforeninger opfatter idrætsforeningernes rolle og ansvar i relation til fysisk aktivitet for personer med T2D. Undersøgelsen er baseret på Habermas’ teori om den kommunikative handlen, og tager udgangspunkt i feltarbejde i kommunale sundhedscentre og idrætsforeninger, herunder observationer og fokusgruppeinterview med de involverede parter. Resultaterne viser blandt andet, at flere sundhedsprofessionelle forventer, at individuelle behov hos personer med T2D sættes i centrum i idrætsforeningerne (som i den kommunale sundhedsfremmepraksis). Mens foreningerne ikke er afvisende over for at bidrage til sundhedsfremme, lader de til ikke blot at være optaget af deres idrætsfællesskabers potentielle bidrag til individer med T2D, men også individernes potentielle bidrag til idrætsfællesskaberne. På denne baggrund diskuteres grundlæggende forskelle og ligheder i parternes opfattelser, herunder deres syn på forholdet mellem individ og fællesskab, med henblik på at informere fremtidige samarbejder mellem kommunale sundhedsfremmende tilbud og idrætsforeninger.
Original language | Danish |
---|---|
Title of host publication | Book of abstracts : Idrætsforskningens problemer - Konference om idrætsforskning i Danmark |
Publication date | 24 Aug 2023 |
Publication status | Published - 24 Aug 2023 |
Event | Idrætsforskningens problemer - konference om idrætsforskning i Danmark - AAU, Aalborg Duration: 24 Aug 2023 → 24 Aug 2023 |
Conference
Conference | Idrætsforskningens problemer - konference om idrætsforskning i Danmark |
---|---|
Location | AAU |
City | Aalborg |
Period | 24/08/2023 → 24/08/2023 |
Projects
- 1 Finished
-
Fra patient til medlem - Et multiple-case-studie af overgange fra kommunale rehabiliteringsforløb til civile motionstilbud
Thomsen, S. (CoI), Agergaard, S. (PI), Sandbæk, A. (Project Participant), Curtis, T. (Project Participant), Borgstrøm-Hansen, M. (Project Participant) & Kromann, A. (Project Participant)
Aalborg Municipality, Steno Diabetes Centers
01/08/2020 → 31/12/2024
Project: Research