Integreret ulykkesforebyggelse i træindustrien gennem fokus på kommunikation

Research output: Contribution to conference without publisher/journalConference abstract for conferenceResearchpeer-review

Abstract

INTRODUKTION: Arbejdsulykker forårsages af et sammenspil mellem individ-, gruppe-, arbejdsmæssige- og organisatoriske faktorer. Forskningen indenfor forebyggelse af arbejdsulykker viser, at det ikke er muligt at komme ret meget længere med tekniske fremskridt. Derimod ser det ud til, at der er muligheder for at skabe forbedringer ved at øge fokus på de menneskelige faktorer i organisationer som sikkerhedskultur (vaner, holdninger og praksis vedrørende arbejdssikkerhed) og ledelse. Samtidig peger den nuværende danske og internationale viden på, at den største forebyggelseseffekt opnås, hvis man kombinerer tiltag rettet mod henholdsvis holdnings- og adfærdspåvirkning og strukturelle ændringer. DeJoy har udviklet teorien om Integreret ulykkesforebyggelse (IU), som er en ny, endnu ikke empirisk afprøvet, kombination af den adfærdsbaserede og den kulturelle tilgang til ulykkesforebyggelse. I phd-projektet testes DeJoys teori suppleret med Czarniawska og Sevóns teori om strategisk organisationsforandring og Zohars empiriske erfaringer vedrørende ledelsesbaseret intervention i en trævirksomhed med 120 produktionsansatte.

FORMÅL: At hæve sikkerhedsniveauet i interventionsvirksomheden gennem en indsats rettet mod kommunikation, holdninger og adfærd blandt værkførerne, teamlederne, de produktionsansatte samt i virksomhedens sikkerhedsorganisation.

METODE: Projektet er opbygget ud fra et quasi-eksperimentelt design med to virksomheder indenfor samme koncern. Virksomhed A’s træafdeling indgår som interventionsafdeling, mens virksomhed B’s træ- og montageafdeling optræder som kontrolafdelinger. I efteråret 2008 er der gennemført en førmåling af sikkerhedsniveauet i begge virksomheder ud fra både kvantitative (spørgeskemaer, audit og sikkerhedsrunderinger) og kvalitative metoder (interviews, observation og dokumentstudier). Dette følges op af en målrettet intervention i virksomhed A i 2009-2010 rettet mod henholdsvis
1) Værkførerne og teamlederne (3+4 personer) i form af et ledelsesseminar og efterfølgende månedlig coaching,
2) De 120 ansatte, 3 timers workshops i foråret og efteråret 2009 og
3) Sikkerhedsorganisationen, inklusiv virksomhedens fabriksdirektør. Her vil interventionen bestå af workshops i forbindelse med de lovpligtige ½ årlige møder samt konkrete aktiviteter for de enkelte deltagere.

Herefter foretages en eftermåling ved brug af samme redskaber som i førmålingen.

Projektets outcome angives som et sammensat mål bestående af 1) antal anmelderpligtige ulykker samt små-ulykker, herunder fravær som følge af ulykker, 2) de ansattes holdninger, adfærd og viden i forhold til sikkerhed samt opfattelse af ledelsens prioritering af dette, 3) kvalitative og kvantitative indikatorer vedrørende værkførernes, teamledernes og sikkerhedsorganisations kommunikation og rolle i forhold til sikkerhed og 4) observationer af usikker adfærd samt fysisk arbejdsmiljø.

RESULTATER: Generelt ligger begge virksomheder højt, hvad angår den tekniske forebyggelse. De ansatte begår dog næsten dagligt bekvemmelighedsovertrædelser, og der er en tradition for, at små-ulykker accepteres som ”en del af jobbet”. Dette forstærkes af, at de ansatte indtil for få år siden var akkordlønnede, og at der ikke tidligere har været fokus på proaktiv forebyggelse. Værkførerne og teamlederne er meget motiverede for forandring. Her vil faktorer som de ansattes forandringsparathed samt værkførernes evner til at iværksætte forandringer dog påvirke projektets resultater. Samtidig er der en række interessante forskelle mellem de to virksomheder, hvad angår ledelse, gennemstrømning af produktionsansatte mv., der også vil blive diskuteret i oplægget.

Original languageDanish
Publication date15 Sep 2009
Publication statusPublished - 15 Sep 2009

Cite this