Intra- og interpersonel kontakt i professionelle relationer

Kapitlet diskuterer kontakt-begrebet i humanistisk psykologi med afsæt i Carl R. Rogers og Frederick S. Perls med det formål bedre at forstå kontaktens betydning i professionelle relationer. To personers intrapersonelle kontakt, dvs. at de hver i sær har forbindelse til sig selv og omverden, er en forudsætning for, at der er interpersonel kontakt, dvs. forbindelse mellem dem. Rogers forstår kontakt som en oplevelse, der skal være tilstede for, at der kan være en relation. Han beskriver kvaliteten af den interpersonelle relation mellem hjælper og klient med sine begreber om kongruens, empati og ubetinget anerkendelse, men taler ikke eksplicit om klientens intrapersonelle kontakt. Perls beskriver mere udførligt kvaliteten af klientens intrapersonelle kontakt med begreberne opmærksomhed og kontaktmønstre, men ikke den interpersonelle relation og kontakt mellem hjælper og klient. Kapitlet når derfor frem til, at kontakt i en professionel kontekst bedst kan forstås ud fra en kobling af Rogers’ interpersonelle og Perls’ intrapersonelle perspektiv. Afslutningsvis bringes et eksempel på, hvordan en hjælper ved at forholde sig dialogisk på en Rogers-inspireret måde kan skabe en god kontakt med klienten, så denne får øget sin opmærksomhed, dvs. højnet kvaliteten af sin intrapersonelle kontakt.