Kan plejehjemsbeboere med demens profitere af digitale spil og hvordan måler vi på effekt?

Rikke Gregersen, Michael Smærup, Julie Marie Madsen, Hanne Mette Ochsner Ridder

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingConference abstract in proceedingResearchpeer-review

Abstract

FORMÅL. Dette non-RCT pilotstudie fokuserer på betydningen af digitale spilaktiviteter på demente plejehjemsbeboers trivsel før – under og efter. BAGGRUND. Plejehjemsbeboere med fremskreden demens er afhængige af professionelle til at invitere til og understøtte meningsfulde aktiviteter, der er tilpasset den enkelte. Studier har vist, at en del mennesker med demens kan lære at håndtere tablets til sociale og rekreative formål. Det er ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgt om digitale spil som gentagen aktivitet på tablet eller storskærm har direkte eller afledte effekter på målgruppens trivsel. Studiet er en del af innovationsprojektet VitaMind, der er støttet med EU-regionale midler. Dette delprojekt er et partnerprojekt mellem Applikator A/S, OK-fondens Plejecentre i Odense og VIA University College (UC). Data færdiganalyseres sommer 2017. MATERIALER OG METODER Ti personer med moderat-svær demens (primært Alzheimers sygdom, 8F/2M, 65+) fra OK Fondens 2 plejecentre i Odense var involveret I tablet og storskærm spilaktiviteter, 2 x ugentligt for 4 uger på frivillig basis. Personalet motiverede disse beboere ud fra deres beboerkendskab og forestilling om, at netop de ville kunne profitere af at spille. De læringsdifferentierede spil er udviklet ved Applikator i tæt sparring med praksis. The Dementia Assessment Scales (MiDAS; McDermott et al., 2014-16; Ridder et al., 2017) blev anvendt af personalet til at vurdere responsgraden (interesse, respons, initiativ, involvering og nydelse) før, under og efter aktiviteten. MIDAS er udviklet til vurdering af ”trivsel-i-øjeblikket” hos mennesker med demens, der deltager i musikterapi-forskning. Vi vil senere analysere på brugen af MIDAS som instrumentelt vurderingsredskab ind i denne sammenhæng. Ud over personalet deltog 2 studerende fra Ergoterapeutuddannelsen ved VIA UC (Holstebro) i MIDAS observation ved enkelte spilsessioner. Umiddelbart efter testperioden blev personale gennem semistrukturerede interviews spurgt ind til deres observationer. RESULTATER. MIDAS observationer blev udført i 49 ud af 80 muligt spilsessioner (61%) sammen med før- efter observationer. Deltagerne viste signifikant højere grad af respons når de spillede i sammenligning med før og efter observationer (p<0,005). Den største effekt viste sig på interesse, respons og nydelse. Før og efter værdier var ikke signifikant forskellige. Desuden viste delresultater fra interviews, at spilleaktiviteterne påvirkede deltager-omsorgsgivers interaktion positivt. KONKLUSION. Dette studie viser at nogle plejehjemsbeboere med fremskreden demens kan nyde og blive positivt stimuleret af læringsdifferentieret spil, men at tiden før og efter ikke kan dokumenteres påvirket. Som et mindre non-RCT pilotstudie skal resultaterne tolkes med forsigtighed, og vi vil senere redegøre for også nogle af de bias, vi ser i projektet. Kontaktperson: Forskningsleder Rikke Gregersen, VIA Aldring og Demens, Center for Forskning, VIA UC; RIGR@via.dk; 87551810
Original languageDanish
Title of host publicationDemensdagene 2017
Publication date8 May 2017
Publication statusPublished - 8 May 2017
EventDemensDagene 2017: Tværfaglig konference om demens - Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, 1577 København V., Denmark
Duration: 8 May 20179 May 2017
Conference number: 18
http://www.videnscenterfordemens.dk/demensdagene/

Conference

ConferenceDemensDagene 2017
Number18
LocationTivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4
Country/TerritoryDenmark
City1577 København V.
Period08/05/201709/05/2017
Internet address

Cite this