Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog: En antologi

Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog er en antologi, som fremhæver de fænomenologiske aspekter i Kierkegaards beskrivelser af de grundlæggende fænomener i den menneskelige tilværelse. Den fokuserer på Kierkegaards anskuelse af mennesket som en konkret eksisterende person, et tænkende, følende og handlende subjekt, der altid har til opgave at forholde sig til sig selv, sin omverden og de andre.

Bogen behandler for det første Kierkegaards eget fænomenologiske projekt og hans analyser af angst, fortvivlelse, blufærdighed, samvittighed, selvbedrag og autenticitet. For det andet hans forhold til samtidens eksistentielle tænkning (bl.a. Schelling og Poul Martin Møller) og ikke mindst hans forhold til eftertidens eksistentielle tænkning (bl.a. Jaspers, Wittgenstein, Agampen og Zisek). Og for det tredje Kierkegaards betydning for den senere eksistentielle psykologi og psykiatri.