Kommunale indsatser for at tiltrække tilflyttere til land- og yderkommuner

Helle Nørgaard, Hans Thor Andersen (Member of study group), Aske Egsgaard-Pedersen (Member of study group), Elise Stenholt Sørensen (Member of study group)

Research output: Book/ReportReport

Abstract

´Den rådne banan’, ’udkantsdanmark’ og steder uden en fremtid. Områderne uden for de større byer har gennem årene haft mange navne, men land- og yderkommunerne har ikke blot fraflytning, men også tilflytning og kommunerne gør en stor indsats for at tiltrække tilflyttere, viser en ny rapport fra Instituttet Build på Aalborg Universitet.

Der har i en længere periode været overvejende positiv omtale af storbylivet, men negativ omtale i medierne af områder uden for de store byer, men det er ikke et retvisende billede, forklarer Helle Nørgaard, der er seniorforsker ved BUILD på AAU og hovedforfatter på rapporten

- Det er vigtigt, hvordan vi taler om tingene. Desværre bliver der ofte givet et meget unuanceret billede af virkeligheden, og et negativt image kan påvirke både til- og fraflytning. Faktisk oplever stort set alle kommuner en fraflytning af unge, ligesom der i alle kommuner er både til- og fraflytning - som i mange tilfælde er nogenlunde lige store i antal, siger Helle Nørgaard.

Et andet generelt aspekt ift. befolkningsudviklingen er indvandring, som i stigende grad bidrager til befolkningsudviklingen i land- og yderkommuner, lyder en af konklusionerne.

Yderkommuner følger økonomiske konjunkturer – og ser tilflytning af børnefamilierne
Land- og yderkommuner har gennem en årrække været udfordret af en ’skæv’ demografisk profil, og det antages ofte, at forskydningen fra land til by vil blive forstærket over tid, og at der er tale om en strukturel og uafvendelig udvikling.

Det viser sig imidlertid, at flyttebevægelserne ikke er entydige, og at en stor del af flytningerne er relateret til økonomiske konjunkturer. Mens krisen i 2008 gav anledning til befolkningstab i mange land- og yderkommuner, viser data, at flytteunderskuddet er blevet stadigt mindre fra den begyndende økonomiske vækst i 2012, og at tilflytningen siden da har nærmet sig fraflytningen.

Næsten alle kommuner, bortset fra de fem storbykommuner, har mistet unge i alderen 18-24 år, mens land- og yderkommuner - med et par undtagelser – har overskud på flytte-balancen for personer over 25 år, herunder børnefamilierne.

- Vi fokuserer meget på de unge, som typisk flytter til større byer for uddannelse, men det er værd at se nærmere på tilflytningen af børnefamilierne. Det er især dem, som kommunerne gerne vil tiltrække, fordi de bidrager med en foryngelse af befolkningen, flere børn til de lokale skoler og daginstitutioner såvel som deltagelse i foreningsliv. Desuden betaler de kommuneskat, siger Helle Nørgaard.

Flytningernes retning er således forskellig for forskellige aldersgrupper og skal ses i sammenhæng med økonomiske konjunkturer og andre samfundsmæssige forandringer.

Sammenhæng mellem personlig kontakt og tilflytning
Rapporten fokuserer på land- og yderkommunernes eget arbejde med at tiltrække og fastholde borgere med forskellige bosætningsindsatser og viser, at der er stor forskel i omfang og typer af indsatser i både land- og yderkommuner, men at flere kommuner gør en større indsats, og at de er blevet mere målrettede.

Indsatserne omfatter bl.a. hjemmeside med informationer til både inden- og udenlandske tilflyttere, bosætningskonsulenter, som har til opgave at besvare spørgsmål fra og give råd og vejledning til potentielle tilflyttere. I nogle kommuner er der også tilflytterboliger, hvor interesserede tilflyttere kan prøve tilværelsen i kommunen af, mens andre kommuner lægger mere vægt på at iværksætte markedsføringskampagner eller deltage i job- og uddannelsesmesser.

Der er behov for mere viden omkring tiltagene, og det er ifølge Helle Nørgaard baggrunden for at undersøge sammenhængen mellem de enkelte indsatser og tilflytning til kommunerne.

- Her kan vi se, at de kommuner, som benytter sig af bosætningskonsulenter, der kan give svar på spørgsmål om praktiske ting som bolig, jobs, daginstitutioner og steder, som passer til tilflytternes ønsker og behov, har en større tilflytning sammenlignet med kommuner, som ikke har disse tiltag. Man må selvsagt spørge tilflytterne, hvis man vil have svar på, hvad årsagen til deres tilflytning var, men data viser større tilflytning i de kommuner, som har bosætningskonsulenter såvel som tilflytterhuse, siger Helle Nørgaard.

Rapporten har kortlagt bosætningsindsatserne i alle land- og yderkommuner og kigger konkret på Bornholm, Ringkøbing-Skjern og Tønder kommuner, der alle i en længere årrække har haft bosætningsindsatser, som også blev undersøgt i 2010. Dengang lød anbefalingen, at kommunerne ikke kun skulle gå efter at tiltrække tilflyttere, men også fokusere på at fastholde.
Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherInstitut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet
Volume2022:07
Number of pages125
ISBN (Electronic)2597-3118
Publication statusPublished - 3 Mar 2022

Cite this