Kommunikativ musikalitet - et grundlag for musikterapeutisk praksis

Indledning: Gennem de sidste 40 år har spædbarnsforskere afdækket det nyfødte barns evner til at indgå i kommunikative samspil, samt forældres (og andre omsorgspersoners) automatiske tunen sig ind på spædbarnets udtryk med henblik på at fremme dette samspil. Forskningen har dels påvist en række musikalske træk ved det tidlige samspil, og dels påvist betydningen af samspillet i forhold til barnets emotionelle og kognitive udvikling. I denne sammenhæng forstås “musikalsk” ikke i gængs forstand som en særlig og personlig evne til at spille musik. Derimod er der tale om en grundlæggende og medfødt “kommunikativ musikalitet” (Malloch & Trevarthen, 2009), der gør spædbørn i stand til at indgå i samspil præget af pulsfornemmelse, rytmiske lydmønstre, timing (fornemmelse for en lyds tidsmæssige placering), stemmeklang og melodiske bevægelser. De musikalske træk ved tidlige samspil har rødder langt tilbage i menneskets og dermed i hjernens udviklingshistorie og udgør det biologiske og psykologiske grundlag for menneskelig kommunikation og tidlig tilknytning (Hart, 2006; Malloch & Trevarthen, 2009; Stern, 1985/1991). I det perspektiv er sproget blot en videreudvikling af en kommunikativ proces, der starter lang tid, før barnet begynder at beherske det verbale sprog (Bonde, 2011a; Jederlund, 2011). Og i selv samme perspektiv er den kommunikative musikalitet grundlæggende for alt menneskeligt samspil, uanset alder og verbalsprog. Med præciseringen af det tidlige samspils musikalske træk og betydning leverer spædbarnsforskerne basal viden til dele af musikterapifagets fundament – i øvrigt til gensidig inspiration (Malloch & Trevarthen, 2009; Stern, 2010b; Stige, 1997; Wigram, 2010). Musikterapeutisk praksis og forskning gennem 60 år har vist, at musikterapi fremmer sociale, kommunikative samspil med mennesker, der af forskellige grunde har vanskeligheder på dette område. Ved at koble den musikterapeutiske viden sammen med forskning i det tidlige samspil og den kommunikative musikalitet er det muligt at præcisere, hvorfor musikterapi kan fremme de basale samspilsformer. Der er ikke tale om, at musikterapeuter kopierer det tidlige samspil mellem forældre og spædbørn, men at man i improvisatorisk musikterapi kan lave en musikalsk forstærkning af de grundlæggende samspilsformer og derved fremme kommunikative samspil og samhørighed (Holck, 2002, 2007).