Konstruktivisme og realisme i eksemplarisk metode

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

I dette afsluttende kapitel understreges betydningen af kritisk refleksion og åbenhed over for en bred vifte af tilgange, når opgaven er at forstå og forklare komplekse sociale og menneskelige problemstillinger i samfundet. Isolerede metoder leder alt for ofte til, at kun dele af problemstillingen bliver synlig, eller at forskeren udelukkende søger i en overflade, der i al sin tilsyneladenhed dækker for det egentlige og underliggende problem.
I kapitlet vises, at eksemplet udgør et hensigtsmæssigt afsæt for at forklare og forstå, men eksemplet i sig selv udgør ikke en tilstrækkelig betingelse for at sikre forskningens kvalitet og vægt. Sikring af kvalitet og vægt må ske ved, at eksemplet afdækkes i sin helhed og dermed forfølges i bredden fra dets umiddelbare og tilsyneladende fremtrædelse og i dybden gennem undersøgelse af eksemplernes grundlæggende og konstituerende egenskaber. I forskningsprocessen fordres i den forbindelse en opmærksomhed mod det, vi ikke umiddelbart ser, samt en tværvidenskabelig åbenhed og et blik for eksemplets kontekst, tilblivelseshistorie og opkomstbetingelser.
Original languageDanish
Title of host publicationAt se verden i et sandkorn : Om eksemplarisk metode
EditorsBrian Benjamin Hansen, Jan Holm Ingemann
Number of pages16
PublisherSamfundslitteratur
Publication date2016
Pages171-189
Chapter8
Publication statusPublished - 2016

Cite this