Konstruktivisme - Vygotsky og Engeström: Forelæsning 5.sem KDM - Læring, netværk og organisering

Research output: Non-textual formSound/Visual production (digital)Education

Abstract

I forbindelse med 5. semester modulet ’Læring, netværksdannelse og organisering’ på Kommunikation og Digitale Medier optog jeg (Thomas Ryberg) i samarbejde med Anna Overgaard Markman (studerende på KA i informationsarkitektur) nedenstående 15 minutters videoer.
Forelæsningerne om læringsteori og teknologi er møntet på det specifikke modul og bygger på en kategorisering af læringsteorier adopteret fra Linda Harasims arbejde med læring og onlineteknologier (Harasim, 2017), der er en virkelig god introduktion til det område. Den første video introducerer overordnet til bogen, læringsteori og de distinktioner Harasim drager mellem forskellige teorier. De efterfølgende zoomer så nærmere ind på bestemte læringsteorier:
• Intro til teorier
• Behaviourisme
• Kognitivisme
• Konstruktivisme – Piaget
• Konstruktivisme – Vygotsky og Engeström
• Konstruktivisme – Lave og Wenger
Videoerne er kun 15-20 minutter og skal fungere som ultra-korte og kondenserede introduktioner til forskellige læringsteorier, så der er selvfølgelig meget mere at sige om den enkelte teoribygning, og der er nuancer, der ikke kan komme med. Der er derfor meget i udlægningerne, som kan diskuteres og nuanceres, som jeg også nævner i videoerne.
Jeg håber, at nogle finder videoerne brugbare, og I er velkommen til selv at bruge dem videre i andre sammenhænge under en Creative Commons Licens. Det er vigtigt, at man i så fald krediterer Anna Overgaard Markman som producer.

Referencer
Harasim, L. (2017). Learning Theory and Online Technologies. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315716831
Original languageDanish
Publication date15 Jan 2021
Media of outputVideo
Publication statusPublished - 15 Jan 2021

Cite this