Kriminalitet og etniske minoriteter: Del I: En kortlægning af empiriske mønstre

Trine Ravn Nielsen, Christian Klement, Sune Qvotrup Jensen, Kathrine Vitus

Research output: Book/ReportReportResearch

584 Downloads (Pure)

Abstract

Denne rapport med titlen ”Kriminalitet og etniske minoriteter – en kortlægning af empiriske mønstre, årsager og forebyggelsesmæssige indsatser” består af tre dele; Delrapport I, II og III. Hensigten med rapporten har været at styrke det eksisterende vidensgrundlag vedrørende forholdet mellem indvandrerbaggrund og ungdomskriminalitet samt at opnå viden om og pege på potentielt lovende, forebyggende initiativer.

I Delrapport I; ”Kriminalitet og etniske minoriteter del I: En kortlægning af empiriske mønstre ”, har vi, på baggrund af relevante, statistiske undersøgelser, opsamlet den eksisterende viden vedrørende forholdet mellem ungdomskriminalitet og herkomst.
I Delrapport II; ”Kriminalitet og etniske minoriteter del II: En kortlægning af årsagsforklaringer ”, har vi indkredset relevante, teoretiske forklaringer på sammenhængen mellem ungdomskriminalitet og indvandrerbaggrund. Foruden dette forklaringskatalog over relevante teoretiske traditioner fra sociologien, kriminologien og socialpsykologien, indeholder Del II ligeledes en diskussion af årsagsforklaringernes forebyggelsesmæssige implikationer.
I Delrapport III; ”Kriminalitet og etniske minoriteter del III: Forebyggende indsatser”, har vi udvalgt tre potentielt kriminalpræventive indsatser. Disse beskrives dybdegående i forhold til deres formål, målgruppe, indsatsmetode og virkemiddel samt de særlige processer, der igangsættes gennem indsatserne, og som vi vurderer kan have en positiv effekt for de børn, unge og familier, indsatserne retter sig mod. Foruden dybdegående indsatsbeskrivelser, indeholder Delrapport III ligeledes en kort gennemgang af principper, der på det kriminalpræventive felt er en vis konsensus om erfaringsmæssigt kan anbefales i arbejdet med kriminalitetsforebyggelse over for (blandt andet) etniske minoritetsunge.
Original languageDanish
PublisherDet Kriminalpræventive Råd
Number of pages88
ISBN (Electronic)978-87-92966-57-5
Publication statusPublished - Feb 2019

Cite this