Kultur og Sundhed. Et mangfoldigt felt. Forskning, teori og praksis

Research output: Book/ReportBookResearchpeer-review

Abstract

Kan vi mennesker få det bedre af at engagere os i kreative aktiviteter? Kan syge lindres og opleve en forbedret livskvalitet ved at synge sammen, danse eller lære at male i fællesskab med andre? Kan vi udskrive kultur på recept? Samspillet mellem kunst, kultur og sundhed har stået centralt i menneske- og samfundsforståelsen i store dele af historien, og dynamikkerne har optaget moderne klinikere i årtier, men forskningen i krydsfeltet er først nu ved at samle sig som en egentlig indsats.

‘Kultur og sundhed: et mangfoldigt felt. Forskning, teori og praksis’ er den første grundbog og samlede, forskningsbaserede indgang til feltet i en dansk kontekst. Gennem otte hovedkapitler og en perspektiverende epilog undersøges og præsenteres den aktuelle forskning på tværs af indsatser samt en række forskellige teoretiske positioner og praksisser inden for kultur- og sundhedsfeltet.

Fem overordnede domæner fremhæves – de kreative terapier, participatoriske kunst- og kulturaktiviteter, kultur på recept, effekten af æstetiske dimensioner i sundhedsmiljøer, og spørgsmålet om nødvendigheden af uddannelser, der kan understøtte det tværfaglige arbejde. Dertil rummer bogen en præsentation af mulige teoretiske og ontologiske forståelsesrammer for samspillet mellem kunst, kultur og sundhed og for de mulige virksomme mekanismer samt en historisk indgang til feltet og en refleksion over de etiske dimensioner i at arbejde tværdisciplinært.

Bogen har forord af professor i socialmedicin Steinar Krokstad – og henvender sig til studerende, forskere, klinikere og beslutningstagere
Original languageDanish
PublisherKlim
Number of pages298
ISBN (Print)978 87 7204 822 2
Publication statusPublished - 5 Aug 2022

Cite this