Kunst som metode i interaktiv forskning

    Research output: Contribution to conference without publisher/journalPaper without publisher/journalResearch

    1212 Downloads (Pure)

    Abstract

    Abstract: Dette paper vil undersøge, med hvilke begrundelser, kunst kan inddrages i interaktive forskningsprocesser. Interaktiv forskning søger at skabe ny viden, gennem forskerens aktive deltagelse i og forandrende påvirkning af feltet (Kildedal 2009). Hvis forskeren inddrager kunst som metode for at påvirke feltet og skabe ny viden i interaktionsprocesser, bygger dette på en antagelse om, at interaktion mellem mennesker betjener sig af såkaldte medier for kommunikation og læring (Säljö 2003:196, Bruner 1996:76). I denne forståelse kan et medium eksempelvis være sproget, skriften, praksisrutiner, men et medium kan også være kunst og kunstværker. Kunstværker kan ses som et udtryk for en given kulturs antagelser om virkeligheden (Bruner 1996:), men også som en provokation eller udfordring til denne virkelighedsopfattelse (Darsø 2004). I forlængelse heraf kan kunst og kunstværker ses som ’kommunikerende aktører’, men gennem en anden form for kommunikation og erkendelse end den rent diskursive. Dermed kan der opstå den antagelse, at kunst kan indgå i intersubjektiv interaktion på en refleksions- og forandringsinitierende måde, som jeg i dette paper vil udforske gennem en diskussion af, hvordan en interaktiv forskningsproces kan foregå i et krydsfelt mellem forskellige former for viden og erkendelse. Det at inddrage kunst som medium for vidensproduktion bygger på en antagelse om, at ny viden har mulighed for at skabes i konversionsprocesser mellem såkaldt tavs og eksplicit viden. Dette paper vil derfor forsøge at udfolde sammenhængen mellem tavs viden, eksplicit viden, mediering og kunst i en bestræbelse på at skabe en plausibel argumentation for kunstinddragelse i interaktiv vidensproduktion.
    Original languageDanish
    Publication date5 Nov 2010
    Number of pages16
    Publication statusPublished - 5 Nov 2010
    Event7. nationale Aktionsforskningskonference. Aktionsforskning og udvikling i organisationer - Aalborg, Denmark
    Duration: 4 Nov 20105 Nov 2010

    Conference

    Conference7. nationale Aktionsforskningskonference. Aktionsforskning og udvikling i organisationer
    Country/TerritoryDenmark
    CityAalborg
    Period04/11/201005/11/2010

    Cite this