Abstract
I Norden og det øvrige Nordeuropa har beslutningstagerne på kort tid gjort brug af en lang række tilpasninger af det eksisterende sikkerhedsnet for at håndtere de sociale risici forbundet med pandemien. Dette indbefatter lettere adgangskriterier, højere ydelsesniveauer og lavere forsikringsbidrag. Helt nye ydelser er også blevet introduceret, og ækvivalente ordninger i form af lønkompensation og lignende tiltag hører også med. I sammenligning med sine naboer har den danske respons været ret begrænset, idet man eksempelvis i det øvrige Norden har gjort mere for midlertidigt at løsne adgangskriterier eller hæve ydelsesniveauer. Helt nye ydelser har været en udbredt løsning i OECD generelt, men i mindre grad i Nordeuropa. Afslutningsvist diskuteres de lidt større perspektiver for velfærdsstat og ulighed. Epidemier kan både underminere statskapacitet og -legitimitet samt øge ulighederne, ligesom det helt omvendt kan sætte skub i en mere progressiv udvikling.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | SOC DOK |
Volume | 2 |
Issue number | 1 |
Pages (from-to) | 13-21 |
Publication status | Published - 2020 |