Landområder under forandring: Indvandreres og flygtninges bosætning på landet

Størstedelen af den danske befolkning er bosat i de store byregioner, mens indbyggertallet i mange landområder er i tilbagegang. Der har dog til alle tider været både til- og fraflytning til både by- og landområder og befolkningen på landet er – ligesom i byerne – blevet multikulturel pga. tilflytning af både indvandrere og flygtninge.
Traditionelt har der i undersøgelser vedrørende flyttebevægelser været fokus på økonomiske forhold som årsag og forklaring, men både dansk og international forskning viser, at flyttebeslutninger snarere bør anskues i et biografisk eller livsfaseperspektiv, og at bolig- og bosætningsønsker og -valg er udtryk for en afvejning af ønsker, behov, muligheder, begrænsninger og prioriteringer. Det gælder også for indvandrere som vælger at bo på landet af mange forskellige årsager, bl.a. af hensyn til jobmuligheder, ønske om gode opvækstvilkår for deres børn, pga. genkendelighed i de fysiske omgivelser fra oprindelseslandet og et ønske om at bo et mindre sted, hvor de bliver set og anerkendt som individ fremfor som en del af en etnisk gruppe.
Baggrunden for paperet er et nordisk forskningsprojekt MultiRur, som undersøger indvandreres bosætning i perspektiv af integration, transnationalisme, stedets betydning, forandring og resiliens. Afsættet for projektet og paperet er, at landområder en under forandring på grund af tilflytning af indvandrere og flygtninge, som ændrer den demografiske og etniske befolkningssammensætning og skaber grundlæggende forandring af ’stedet’.

Empirisk tager paperet afsæt i Hjørring, som er den danske case i projektet og hvor der bor mere end 100 forskellige nationaliteter. På baggrund af interview med indvandrere og flygtninge har paperet fokus på flytninger og bosætning i et biografisk perspektiv.