Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst

  I artiklen problematiseres ideen om en spørgeteknisk vej til valid og gyldig interviewdata, forstået som en strøm af ren ubesmittet information om interviewpersonens tanker, følelser, ønsker og erfaringer. Med afsæt i en antagelse om at interviewdata er grundlæggende kollektive produktioner, vil jeg argumentere for at alle spørgsmål må forstås som ledende i relation til bestemte kontekster. Begrebet kontekst anvendes i bred betydning som reference til forhold i interviewet udover den spørgetekniske form og indhold. Herunder interviewets sociokulturelle, institutionelle og fysiske rammer, interviewer/interviewpersons stil, køn, erfaringer, forventninger, kropssprog og dynamikken i interviewsituationen. Der gives tre eksempler på interviews som ledende kontekst: (1) Politiinterviews af neutrale vidner; (2) Det dialogiske konsulent interview; (3) Det aktivt konfronterende forskningsinterview. Heraf er de to første spørgeteknisk fokuseret på at undgå de ledende effekter af ledende spørgsmål, imens det tredje er refleksivt fokuseret på at skabe klarhed omkring de sociale betingelser for produktion af viden i interviewet. Det vises via eksemplerne, at bestemte interviewsituationer opfordrer til bestemte former for interviewer og interviewee adfærd. På den baggrund argumenteres for, at interviewerens og interviewpersonens fænomenologiske oplevelser er væsentlige kilder til information om hvilken opfordringskarakter der tolkes ind i situationen, og dermed kilder til information om de sociale betinger for produktion af viden i interviewet.
Udgivelsesdato: december