Abstract

Der har gennem de seneste år været et massivt fokus på unges mistrivsel. I denne rapport vender vi perspektivet og går på jagt efter alt det, unge gør for at trives i de situationer og sammenhænge, som de lever deres liv indenfor. Vi forsøger også at blive klogere på, hvordan alt det, som unge gør, kan pege os i retning af nye forståelser af, hvad det vil sige for unge at trives i dag.

Med afsæt i interviews med 337 unge indkredser vi syv områder, hvor der er særlig høj aktivitet og intensitet i de unges bestræbelser på at trives. På den baggrund rejser rapporten en diskussion om, hvor der er brug for, at unges trivselsbestræbelser understøttes –
eller måske skubbes til – af forældre, institutioner, organisationer og politikere.

Rapporten, der er blevet til gennem et samarbejde med Danmarks Radio, Ebbefos Fonden og Østifterne, henvender sig til professionelle, undervisere, beslutningstagere og alle andre, som arbejder med unge og ungdomsliv i dag
Original languageDanish
Place of PublicationCenter for Ungdomsforskning
Number of pages104
Publication statusPublished - 13 Sept 2024

Cite this