Madlavningslyst: En kvalitativ undersøgelse af hvad der motiverer unge til at lave mad og hvordan deres madlavningspraksis indgår i deres hverdagsliv

Translated title of the contribution: The pleasure for cooking: What motivates adolecents to cook; and how is their cooking practice situated in their everyday life

Research output: Book/ReportBookResearch

359 Downloads (Pure)

Abstract

The overall aim of the thesis is to investigate what motivates adolescents to cook and prepare food and how their cooking practice is situated in their everyday life. The problem statement of the thesis is thus: "Hvad motiverer unge til at lave mad, og hvordan indgar deres madlavningspraksis i deres hverdagsliv? [What motivates adolecents to cook; and how is their
cooking practice situated in their everyday life]. This problem statement is followed by five research questions:
1. "Hvad spiser de unge Iøbet af deres hverdag? [What do adolecents eat throughout their day?]
2. Hvordan tilbereder de deres mad? [How do they prepare their food?]
3. Hvilken betydning har forståelsen for hvad der kræves for at tilberede mad og afvikle et måltid for deres madlavningspraksis? [How does their sense of what it takes to prepare food and get through a meals affect their cooking practice?]
4. Hvordan indgår afviklingen af hverdagens måltider og aktiviteter i
sammenhæng med deres aftensmadspraksis? [How do other doings and meal activities affect their dinner practice?
5. Hvordan vil man kunne motivere unge, der ikke bryder sig om at lave mad til at gøre det? [How is it possible to motivate adolecents- who do not like to cook- to cook?]

The thesis divided into ten chapters.

Chapter one briefly motivates the PhD-project and outlines the structure ofthe thesis.

In chapter two the author presents and discuss the research tradition that the thesis takes into account and builds upon - i.e. food sociology. Georg Simmel and Claude Fischler are the main sources of inspiration.

In chapter three the chosen theoretical approach of the thesis is briefly presented, namely practice theory as it has been developed by mainly Andreas Reckwitz, Theodore Schatzki and Alan Warde.

Chapter four prompts the research problem and the research questions referred to above.

In chapter five the author presents his chosen methodology, research design, methods of data production and strategy for the analysis. The chosen methods are qualitative- based on video recorded observation studies and interview material. The chapter finally presents an exemplary data analysis to illustrate the chosen strategy for the analysis of the empirical material. The research was carried out amongst 16 residents of a Danish dormitory, sharing amongst themselves two kitchens. The data includes transcriptions of the 2,5 hours of interview with each of the participants, 15 hours of web• com based video from the kitchens, as well as a minor number of recordings of meal preparations.

In chapter six the author presents and analyses the empirical material.
Based on this analysis the author .... in chapter seven - sets out to typologize the cooking practices of the adolescents. Four typologies are identified:

1) The passion motivated cooking practice,
2) The necessity motivated food practice,
3) The negative ambivalent food practice, and
4) The positive ambivalent food practice.

Chapter eight discus the implication of the empirical findings in relation to the flow of everyday life, social motivation, meal preparation circuits, health, gender, identity and life structuration.

The analysis and study is summarized in the concluding chapter 9. This chapter also discuss and suggest propositions of how to motivate adolescents to cook.

Finally, in chapter ten, the author reflects on the theoretical framework applied in the analysis (i.e. practice theory) in order to consider the advantages and shortcomings of the study. Perspectives for further theoretical and empirical research is finally suggested.
Original languageDanish
Number of pages190
Publication statusPublished - 2016

Fingerprint

everyday life
food
meals
theory-practice
adolescent
video
structuration
interview
qualitative method
research planning
recording
empirical research
typology
data analysis
sociology
resident
gender
methodology
health

Bibliographical note

Denne publikation er en revideret version af den ph.d.-afhandling, der blev indleveret til bedømmelse ved Aalborg Universitet, den 22. december 2014. Afhandlingen blev forsvaret den 22. maj 2015 med efterfølgende tildeling af ph.d.-graden. Revisionen har omfattet korrekturrettelser og omformuleringer af meningsforstyrrende fejl.

Cite this

@book{a37e4fd673da4482855b835ca5deef9b,
title = "Madlavningslyst: En kvalitativ unders{\o}gelse af hvad der motiverer unge til at lave mad og hvordan deres madlavningspraksis indg{\aa}r i deres hverdagsliv",
abstract = "Det overordnede form{\aa}l med denne afhandling har v{\ae}ret at unders{\o}ge, hvad der motiverer unge til at lave mad, og hvordan deres madlavningspraksis indg{\aa}r i deres hverdagsliv. Et {\o}nske der har v{\ae}ret motiveret af en interesse for at kunne pege p{\aa} initiativer, som ville underst{\o}tte unges lyst til at lave mad.Afhandlingens gennemgang af den eksisterende forskning viser, at der nok er gennemf{\o}rt en del forskning til belysning af feltet mad, tilberednings-f{\ae}rdigheder og m{\aa}ltidskultur i et sociologisk perspektiv, men at denne forskning i al overvejende grad enten har taget sit afs{\ae}t i voksne, der lever i veletablerede familiestrukturer, hvor fx sp{\o}rgsm{\aa}let om motivation og forpligtelse bliver forhandlet i relation til de {\o}vrige familiemedlemmer, eller – i den udstr{\ae}kning der er tale om b{\o}rn og unge - i en situation, hvor disse stadig bor hjemme og derfor indg{\aa}r i en dagligdag pr{\ae}get at for{\ae}ldrenes fysiske n{\ae}rv{\ae}r. Dertil kommer, at det dominerende perspektiv er ”maden” og ”m{\aa}ltidet”, mens de aspekter, der knytter sig til selve tilberedningen indtager en betydelig mere tilbagetrukken plads. Der var derfor ikke megen etableret viden at tr{\ae}kke p{\aa} som afs{\ae}t for fastl{\ae}ggelsen af unders{\o}gelsesdesignet. Hertil kommer at litteraturgennemgangen ogs{\aa} udpegede adskillige eksempler p{\aa}, hvordan en kvantitativ baseret metodologi har efterladt betydelige fortolkningsvanskeligheder. Med baggrund heri argumenteres for det f{\o}rste, for at gennemf{\o}re unders{\o}gelsen indenfor rammerne af det, der bliver karakteriseret som et sociologisk forskningsparadigme, og for det andet, for at det vil ske i et s{\aa}kaldt praksis-teoretisk perspektiv, hvilket som det v{\ae}sentligste indeb{\ae}rer, at de unges ”handlinger og holdninger” vil blive betragtet i sammenh{\ae}ng med, at de faktisk laver mad. Dette f{\o}rer frem til fastl{\ae}ggelsen af et unders{\o}gelsesdesign, der kombinerer observationsstudier af de unges madlavning med individuelle interviews samt i {\o}vrigt et kvalitativt og eksplorativt design, der som udgangspunkt ikke {\o}nsker at till{\ae}gge bestemte teoretiske forst{\aa}elser nogen privilegeret status forud for dataindsamlingen.Unders{\o}gelsen er gennemf{\o}rt blandt 16 beboere p{\aa} et dansk kollegium, fordelt p{\aa} to k{\o}kkener, datagrundlaget udg{\o}r dels transskriptioner fra 2½ times interviews med hver deltager (fordelt over to dage), 15 timers web-cam-baserede optagelser fra k{\o}kkenerne (fordelt over 2 dage, med 4 timers optagelse), samt et mindre antal videokamera-baserede optagelser af m{\aa}ltidsstilberedning. Afhandlingen giver en detaljeret eksemplarisk gennemgang af den analytiske fremgangsm{\aa}de, der konsekvent er blevet anlagt p{\aa} hele datamaterialet. Den kombinerer brugen af de centrale praksisteoretiske analysebegreber, a. forst{\aa}elser, b. procedurer og c. engagementer, med elementer hentet den f{\ae}nomenologiske fortolkningstradition. Afhandlingens konklusioner falder i to dele: Dels i form af identifikation af det der betegnes som fire forskellige typer af madlavningspraksis, der hver p{\aa} sin m{\aa}de karakteriseres ved en bestemt m{\aa}de, hvorp{\aa} koordineringen mellem a. forst{\aa}elser, b. procedurer og c. engagementer, finder sted. Disse betegnes som henholdsvis ”Den lystmotiverede”, ”Den n{\o}dvendighedsmotiverede”, ”Den negativt ambivalente” og ”Den positivt ambivalente”. Den anden del af konklusionerne har en mere generel karakter. Som den centrale, der adresserer afhandlings forskningssp{\o}rgsm{\aa}l, er, at det er muligheden for at kunne lave mad sammen med og/eller til andre, der motiverer de unges madlavningslyst - hvis de kun skal lave mad til sig selv, skal det v{\ae}re nemt og hurtigt, mens de gerne bruger tid, anstrenger sig og pr{\o}ver noget nyt, n{\aa}r det - ogs{\aa} - kan komme andre til gode. Hvilket formuleret med begreberne fra det praksisteoretiske perspektiv, hvormed de unges madlavning er blevet analyseret og fortolket: at de unges madlavningspraksis prim{\ae}rt viser sig at blive koordineret af motivation med de dertil knyttede emotioner, hvorimod forhold med tilknytning til forst{\aa}elser (viden/know-how) og procedurer (skrevne og uskrevne regler) spiller en sekund{\ae}r rolle. I forl{\ae}ngelse heraf pointeres mad og madlavning som en m{\aa}de, hvorp{\aa} man kan give noget betydningsfult til andre, samt v{\ae}re en m{\aa}de at skabe struktur i en ellers kaotisk, og potentielt ensom, tilv{\ae}relse. P{\aa} baggrund heraf gives nogle bud p{\aa}, hvordan man ville kunne underst{\o}tte unges lyst til at lave mad. De samler sig om at tilvejebringe bedre – og mere inspirerende - fysiske rammer for f{\ae}lles madlavning samt i {\o}vrigt at facilitere m{\aa}ltids- og madlavningsf{\ae}lleskaber udenfor familien. Som afslutning samles ideer til videre forskning, det g{\ae}lder; 1.Om der er sammenh{\ae}ng mellem den nuv{\ae}rende m{\aa}ltidspraksis, barndommens m{\aa}ltidsrutiner og skoleundervisning fra hjemkundskab, 2.I hvilken forstand m{\aa}ltidsf{\ae}llesskaber motiverer for madlavning,3.F{\o}lgeforskning i tilknytning til eventuelle initiativer, der igangs{\ae}ttes med henblik p{\aa} at underst{\o}tte unges lyst til at lave mad, samt endelig 4.Anvendelse af de identificerede praksistyper i andre sammenh{\ae}nge. Herudover opstilles – til inspiration for den videre teoriudvikling - et forslag til en revision af den praksisteoretiske grundmodel, der har ligget til grund for denne afhandling. Afhandlingens teoretiske og metodologiske refleksioner samler sig dels om problemer i tilknytning til, ”hvordan en praksis kan afgr{\ae}nses”, og dels i en pointering af, at det praksisteoretiske perspektiv, som jeg har anvendt, ikke kan st{\aa} alene, men b{\o}r suppleres med andre teoridannelser, en mulighed for {\aa}bninger, der s{\aa} fremh{\ae}ves som netop en kvalitet ved det praksisteoretiske perspektiv, der har v{\ae}ret anvendt. Endelig g{\o}res ogs{\aa} bem{\ae}rkninger i tilknytning til de fokuserings- og prioriteringsm{\ae}ssige udfordringer, der har v{\ae}ret en konsekvens af det valgte eksplorative forskningsdesign.",
keywords = "mad, unge, praksisteori, madvaner, m{\aa}ltidssociologi, cooking skills, madlavning, madlavnings- og m{\aa}ltidsrutiner, madlavningslyst",
author = "Boris Andersen",
note = "Denne publikation er en revideret version af den ph.d.-afhandling, der blev indleveret til bed{\o}mmelse ved Aalborg Universitet, den 22. december 2014. Afhandlingen blev forsvaret den 22. maj 2015 med efterf{\o}lgende tildeling af ph.d.-graden. Revisionen har omfattet korrekturrettelser og omformuleringer af meningsforstyrrende fejl.",
year = "2016",
language = "Dansk",

}

TY - BOOK

T1 - Madlavningslyst

T2 - En kvalitativ undersøgelse af hvad der motiverer unge til at lave mad og hvordan deres madlavningspraksis indgår i deres hverdagsliv

AU - Andersen, Boris

N1 - Denne publikation er en revideret version af den ph.d.-afhandling, der blev indleveret til bedømmelse ved Aalborg Universitet, den 22. december 2014. Afhandlingen blev forsvaret den 22. maj 2015 med efterfølgende tildeling af ph.d.-graden. Revisionen har omfattet korrekturrettelser og omformuleringer af meningsforstyrrende fejl.

PY - 2016

Y1 - 2016

N2 - Det overordnede formål med denne afhandling har været at undersøge, hvad der motiverer unge til at lave mad, og hvordan deres madlavningspraksis indgår i deres hverdagsliv. Et ønske der har været motiveret af en interesse for at kunne pege på initiativer, som ville understøtte unges lyst til at lave mad.Afhandlingens gennemgang af den eksisterende forskning viser, at der nok er gennemført en del forskning til belysning af feltet mad, tilberednings-færdigheder og måltidskultur i et sociologisk perspektiv, men at denne forskning i al overvejende grad enten har taget sit afsæt i voksne, der lever i veletablerede familiestrukturer, hvor fx spørgsmålet om motivation og forpligtelse bliver forhandlet i relation til de øvrige familiemedlemmer, eller – i den udstrækning der er tale om børn og unge - i en situation, hvor disse stadig bor hjemme og derfor indgår i en dagligdag præget at forældrenes fysiske nærvær. Dertil kommer, at det dominerende perspektiv er ”maden” og ”måltidet”, mens de aspekter, der knytter sig til selve tilberedningen indtager en betydelig mere tilbagetrukken plads. Der var derfor ikke megen etableret viden at trække på som afsæt for fastlæggelsen af undersøgelsesdesignet. Hertil kommer at litteraturgennemgangen også udpegede adskillige eksempler på, hvordan en kvantitativ baseret metodologi har efterladt betydelige fortolkningsvanskeligheder. Med baggrund heri argumenteres for det første, for at gennemføre undersøgelsen indenfor rammerne af det, der bliver karakteriseret som et sociologisk forskningsparadigme, og for det andet, for at det vil ske i et såkaldt praksis-teoretisk perspektiv, hvilket som det væsentligste indebærer, at de unges ”handlinger og holdninger” vil blive betragtet i sammenhæng med, at de faktisk laver mad. Dette fører frem til fastlæggelsen af et undersøgelsesdesign, der kombinerer observationsstudier af de unges madlavning med individuelle interviews samt i øvrigt et kvalitativt og eksplorativt design, der som udgangspunkt ikke ønsker at tillægge bestemte teoretiske forståelser nogen privilegeret status forud for dataindsamlingen.Undersøgelsen er gennemført blandt 16 beboere på et dansk kollegium, fordelt på to køkkener, datagrundlaget udgør dels transskriptioner fra 2½ times interviews med hver deltager (fordelt over to dage), 15 timers web-cam-baserede optagelser fra køkkenerne (fordelt over 2 dage, med 4 timers optagelse), samt et mindre antal videokamera-baserede optagelser af måltidsstilberedning. Afhandlingen giver en detaljeret eksemplarisk gennemgang af den analytiske fremgangsmåde, der konsekvent er blevet anlagt på hele datamaterialet. Den kombinerer brugen af de centrale praksisteoretiske analysebegreber, a. forståelser, b. procedurer og c. engagementer, med elementer hentet den fænomenologiske fortolkningstradition. Afhandlingens konklusioner falder i to dele: Dels i form af identifikation af det der betegnes som fire forskellige typer af madlavningspraksis, der hver på sin måde karakteriseres ved en bestemt måde, hvorpå koordineringen mellem a. forståelser, b. procedurer og c. engagementer, finder sted. Disse betegnes som henholdsvis ”Den lystmotiverede”, ”Den nødvendighedsmotiverede”, ”Den negativt ambivalente” og ”Den positivt ambivalente”. Den anden del af konklusionerne har en mere generel karakter. Som den centrale, der adresserer afhandlings forskningsspørgsmål, er, at det er muligheden for at kunne lave mad sammen med og/eller til andre, der motiverer de unges madlavningslyst - hvis de kun skal lave mad til sig selv, skal det være nemt og hurtigt, mens de gerne bruger tid, anstrenger sig og prøver noget nyt, når det - også - kan komme andre til gode. Hvilket formuleret med begreberne fra det praksisteoretiske perspektiv, hvormed de unges madlavning er blevet analyseret og fortolket: at de unges madlavningspraksis primært viser sig at blive koordineret af motivation med de dertil knyttede emotioner, hvorimod forhold med tilknytning til forståelser (viden/know-how) og procedurer (skrevne og uskrevne regler) spiller en sekundær rolle. I forlængelse heraf pointeres mad og madlavning som en måde, hvorpå man kan give noget betydningsfult til andre, samt være en måde at skabe struktur i en ellers kaotisk, og potentielt ensom, tilværelse. På baggrund heraf gives nogle bud på, hvordan man ville kunne understøtte unges lyst til at lave mad. De samler sig om at tilvejebringe bedre – og mere inspirerende - fysiske rammer for fælles madlavning samt i øvrigt at facilitere måltids- og madlavningsfælleskaber udenfor familien. Som afslutning samles ideer til videre forskning, det gælder; 1.Om der er sammenhæng mellem den nuværende måltidspraksis, barndommens måltidsrutiner og skoleundervisning fra hjemkundskab, 2.I hvilken forstand måltidsfællesskaber motiverer for madlavning,3.Følgeforskning i tilknytning til eventuelle initiativer, der igangsættes med henblik på at understøtte unges lyst til at lave mad, samt endelig 4.Anvendelse af de identificerede praksistyper i andre sammenhænge. Herudover opstilles – til inspiration for den videre teoriudvikling - et forslag til en revision af den praksisteoretiske grundmodel, der har ligget til grund for denne afhandling. Afhandlingens teoretiske og metodologiske refleksioner samler sig dels om problemer i tilknytning til, ”hvordan en praksis kan afgrænses”, og dels i en pointering af, at det praksisteoretiske perspektiv, som jeg har anvendt, ikke kan stå alene, men bør suppleres med andre teoridannelser, en mulighed for åbninger, der så fremhæves som netop en kvalitet ved det praksisteoretiske perspektiv, der har været anvendt. Endelig gøres også bemærkninger i tilknytning til de fokuserings- og prioriteringsmæssige udfordringer, der har været en konsekvens af det valgte eksplorative forskningsdesign.

AB - Det overordnede formål med denne afhandling har været at undersøge, hvad der motiverer unge til at lave mad, og hvordan deres madlavningspraksis indgår i deres hverdagsliv. Et ønske der har været motiveret af en interesse for at kunne pege på initiativer, som ville understøtte unges lyst til at lave mad.Afhandlingens gennemgang af den eksisterende forskning viser, at der nok er gennemført en del forskning til belysning af feltet mad, tilberednings-færdigheder og måltidskultur i et sociologisk perspektiv, men at denne forskning i al overvejende grad enten har taget sit afsæt i voksne, der lever i veletablerede familiestrukturer, hvor fx spørgsmålet om motivation og forpligtelse bliver forhandlet i relation til de øvrige familiemedlemmer, eller – i den udstrækning der er tale om børn og unge - i en situation, hvor disse stadig bor hjemme og derfor indgår i en dagligdag præget at forældrenes fysiske nærvær. Dertil kommer, at det dominerende perspektiv er ”maden” og ”måltidet”, mens de aspekter, der knytter sig til selve tilberedningen indtager en betydelig mere tilbagetrukken plads. Der var derfor ikke megen etableret viden at trække på som afsæt for fastlæggelsen af undersøgelsesdesignet. Hertil kommer at litteraturgennemgangen også udpegede adskillige eksempler på, hvordan en kvantitativ baseret metodologi har efterladt betydelige fortolkningsvanskeligheder. Med baggrund heri argumenteres for det første, for at gennemføre undersøgelsen indenfor rammerne af det, der bliver karakteriseret som et sociologisk forskningsparadigme, og for det andet, for at det vil ske i et såkaldt praksis-teoretisk perspektiv, hvilket som det væsentligste indebærer, at de unges ”handlinger og holdninger” vil blive betragtet i sammenhæng med, at de faktisk laver mad. Dette fører frem til fastlæggelsen af et undersøgelsesdesign, der kombinerer observationsstudier af de unges madlavning med individuelle interviews samt i øvrigt et kvalitativt og eksplorativt design, der som udgangspunkt ikke ønsker at tillægge bestemte teoretiske forståelser nogen privilegeret status forud for dataindsamlingen.Undersøgelsen er gennemført blandt 16 beboere på et dansk kollegium, fordelt på to køkkener, datagrundlaget udgør dels transskriptioner fra 2½ times interviews med hver deltager (fordelt over to dage), 15 timers web-cam-baserede optagelser fra køkkenerne (fordelt over 2 dage, med 4 timers optagelse), samt et mindre antal videokamera-baserede optagelser af måltidsstilberedning. Afhandlingen giver en detaljeret eksemplarisk gennemgang af den analytiske fremgangsmåde, der konsekvent er blevet anlagt på hele datamaterialet. Den kombinerer brugen af de centrale praksisteoretiske analysebegreber, a. forståelser, b. procedurer og c. engagementer, med elementer hentet den fænomenologiske fortolkningstradition. Afhandlingens konklusioner falder i to dele: Dels i form af identifikation af det der betegnes som fire forskellige typer af madlavningspraksis, der hver på sin måde karakteriseres ved en bestemt måde, hvorpå koordineringen mellem a. forståelser, b. procedurer og c. engagementer, finder sted. Disse betegnes som henholdsvis ”Den lystmotiverede”, ”Den nødvendighedsmotiverede”, ”Den negativt ambivalente” og ”Den positivt ambivalente”. Den anden del af konklusionerne har en mere generel karakter. Som den centrale, der adresserer afhandlings forskningsspørgsmål, er, at det er muligheden for at kunne lave mad sammen med og/eller til andre, der motiverer de unges madlavningslyst - hvis de kun skal lave mad til sig selv, skal det være nemt og hurtigt, mens de gerne bruger tid, anstrenger sig og prøver noget nyt, når det - også - kan komme andre til gode. Hvilket formuleret med begreberne fra det praksisteoretiske perspektiv, hvormed de unges madlavning er blevet analyseret og fortolket: at de unges madlavningspraksis primært viser sig at blive koordineret af motivation med de dertil knyttede emotioner, hvorimod forhold med tilknytning til forståelser (viden/know-how) og procedurer (skrevne og uskrevne regler) spiller en sekundær rolle. I forlængelse heraf pointeres mad og madlavning som en måde, hvorpå man kan give noget betydningsfult til andre, samt være en måde at skabe struktur i en ellers kaotisk, og potentielt ensom, tilværelse. På baggrund heraf gives nogle bud på, hvordan man ville kunne understøtte unges lyst til at lave mad. De samler sig om at tilvejebringe bedre – og mere inspirerende - fysiske rammer for fælles madlavning samt i øvrigt at facilitere måltids- og madlavningsfælleskaber udenfor familien. Som afslutning samles ideer til videre forskning, det gælder; 1.Om der er sammenhæng mellem den nuværende måltidspraksis, barndommens måltidsrutiner og skoleundervisning fra hjemkundskab, 2.I hvilken forstand måltidsfællesskaber motiverer for madlavning,3.Følgeforskning i tilknytning til eventuelle initiativer, der igangsættes med henblik på at understøtte unges lyst til at lave mad, samt endelig 4.Anvendelse af de identificerede praksistyper i andre sammenhænge. Herudover opstilles – til inspiration for den videre teoriudvikling - et forslag til en revision af den praksisteoretiske grundmodel, der har ligget til grund for denne afhandling. Afhandlingens teoretiske og metodologiske refleksioner samler sig dels om problemer i tilknytning til, ”hvordan en praksis kan afgrænses”, og dels i en pointering af, at det praksisteoretiske perspektiv, som jeg har anvendt, ikke kan stå alene, men bør suppleres med andre teoridannelser, en mulighed for åbninger, der så fremhæves som netop en kvalitet ved det praksisteoretiske perspektiv, der har været anvendt. Endelig gøres også bemærkninger i tilknytning til de fokuserings- og prioriteringsmæssige udfordringer, der har været en konsekvens af det valgte eksplorative forskningsdesign.

KW - mad

KW - unge

KW - praksisteori

KW - madvaner

KW - måltidssociologi

KW - cooking skills

KW - madlavning

KW - madlavnings- og måltidsrutiner

KW - madlavningslyst

UR - http://vbn.aau.dk/da/publications/madlavningslyst(7e60dc7c-598e-4c8c-98ce-558dfbf5a460).html

M3 - Bog

BT - Madlavningslyst

ER -