Magt og etik i ledelse: Lederudvikling igennem fortællinger

Dette kapitel præsenterer og diskuterer et bud på en lederudviklingstilgang, som er baseret på Hannah Arendts begreb om fortællingen. Fortællingen som begreb er nært tilknyttet magt og etik, da fortællingen for Arendt ikke blot er et spørgsmål om meningsskabelse men knytter sig til politik og ansvar. Fortællingen foregår med andre ord indenfor et politisk felt af diskursive og materielle kræfter. I den forbindelse vil kapitlet knytte an til Foucaults forståelser af magt og medtænke disse i relation til Arendts tænkning og kapitlets bud på, hvordan man som leder kan arbejde med fortællinger. En central idé er her, at fortællinger kan betragtes som en sammenfatning af processer, hvorigennem vi bryder med magtforholdene og rekonstruerer vores identitet. Sande fortællinger er Arendt funderet i en dyb tænkning. Omvendt skelner skarpt mellem tænkningen, som hun betegner som en privat proces, og fortællingen som hun opfatter som en politisk handling. Dette spil mellem refleksivitet og handling er centralt for personlig udvikling. Kapitlet skitserer tre forskellige måder at arbejde med fortællinger på i lederudvikling. Autobiografien og auto-etnografen præsenteres som metoder til refleksivt selvarbejde, som er nyttige i forhold til at indgå i politiske samspil med andre. Til sidst diskuteres, hvordan vi kan skabe rum, hvor hvor ledere vover at stå i det åbne sammen med andre med henblik på at skabe nye fortællinger. Dette diskuteres forhold til en workshop om bæredygtighed og entreprenørskab.