Magt og læring i akademiske organisationer

Kapitlet Magt og læring i akademiske organisationer fremlægger en forståelse af organisatorisk læring som processer, hvorigennem medlemmer af organisationer tilegner sig ny viden og kompetencer, samtidig med at organisationerne bliver bedre til at forstå deres opgaver og koordinere medlemmernes indsats i opgaveløsningen. Forskellige former for magt internt i en organisation præger mulighederne for organisatorisk læring. Kapitlet ser nærmere på magtformer og organisatorisk læring i akademiske organisationer, med danske universiteter som eksempel. Deres organisationsform er præget af usikre kompromisser mellem på den ene side fagområders og discipliners selvorganisering, på den anden side bureaukratisk-hierarkiske strukturer. Inden for et universitet handler organisatorisk læring ikke mindst om at udvikle universitetets grundlæggende ydelser, uddannelse og undervisning, forskning og innovation samt bredere formidling. Vellykket arbejde med udviklingsopgaver kræver kommunikation og samarbejde blandt de relevante aktører, både forskere/undervisere, administrative medarbejdere, studerende og eksterne partnere. Med inspiration fra Habermas pointeres det, at opbygning af en sådan kommunikativ magt må bygge på dialog og ret til medbestemmelse. Men opbygningen af kommunikativ magt begrænses og undermineres af andre magtformer. Det gælder dels den overordnede strukturelle magt, som udmøntes f.eks. i fastlæggelsen af taxametre for forskellige uddannelser og budgetprincipper for fordeling af forskningsressourcer mellem institutioner, men også af den hierarkiske ledelsesmagt, som koncentrerer strategiske diskussioner og beslutninger hos snævre grupper af ledere.