Mange fonde har et tilbagebetalingskrav mod SKAT, men det skal rejses inden udgangen af 2017, ellers er det tabt

Kongeriget Danmark har i forbindelse med en ændring i 2017 af fondsbeskatningsloven erkendt, at de hidtidige regler om fradragsafskæring for uddeling til modtagere i udlandet var udtryk for en utilladelig forskelsbehandling. Derfor er der for den enkelte fond, som er gået glip af fradrag under de hidtidige regler (fordi fonden udloddede til modtagere i udlandet og ikke havde fradrag herfor), et krav på betaling af skatteværdien af de fradrag, som fonden skulle have haft, hvis de danske regler ikke havde været EU-stridigt udformet. Dette krav mod SKAT strækker sig helt tilbage til indkomståret 2004 – ud fra den korrekte logik hos lovgivningsmagten, at den principielle dom faldt i 2015 (en EU-domm om en østrigsk fond), og dermed kan man efter de danske regler gå 10 indkomstår tilbage og forlange genoptagelse af selvangivelsen. Gør fonden dét (og den skal selv gøre det!), får fonden fra SKAT udbetalt skatten af det fradrag, som fonden burde have haft, med tillæg af renter. Det kan godt løbe op. Fremsætter fonden ikke selv dette krav inden årets udløb, er kravet tabt. Med andre ord: Enhver fond, der i årene siden 2004 har uddelt til modtagere i udlandet, fx stifterens efterkommere, der er flyttet til udlandet (eller hvem der nu er betænkt i fondens vedtægt) bør nu snarest gå sine selvangivelser igennem denne årrække efter i sømmene. Har fonden foretaget ikke-fradragsberettigede udlodninger, bør fonden i et brev til SKAT anmode om genoptagelse af det eller de relevante indkomstår og kræve tilbagebetaling som nævnt. Det er uden betydning, om fonden er en erhvervsdrivende eller en ikke-erhvervsdrivende fond. Det er ligeledes uden betydning, hvilket ”udland” modtageren boede i, jf. ovenfor om, at kapitalens frie bevægelighed efter EU-retten også beskytter kapitalbevægelser til og fra ikke-EU-lande.