Matematiklæreren som "sproglærer"

Research output: Working paperResearch

Abstract

Gennem hele grundskolen skal eleverne i matematikundervisningen udvikle deres kommunikative kompetence, der dels består i at kunne sætte sig ind i og fortolke andre personers matematikholdige skriftlige, mundtlige eller visuelle udsagn og "tekster", og dels i selv at kunne udtrykke sig om matematikholdige anliggender, skriftligt, mundtligt eller visuelt overfor en række forskellige modtagere (Niss og Jensen, 2002). Dette stiller store krav til matematikundervisningen og fordrer ekstra opmærksomhed på det sproglige og kommunikative element samt på udviklingen af elevernes funktionelle ordforråd. Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at regne- og matematikkompetencer er væsentlige kompetencer for at klare sig i nutidens og fremtidens samfund, og derfor er det også betænkeligt, når en stor gruppe af elever hvert år forlader folkeskolen uden at have tilegnet sig disse kompetencer. I Norge viser undersøgelser, at der er en klar sammenhæng mellem vanskeligheder i norsk og vanskeligheder i matematik. Nogle norske forskere går endda så langt, at de betegner matematikvanskeligheder som værende sprogrelaterede. Undersøgelser i Tyskland viser, at børnene i de første skoleår alene i matematikundervisningen skal lære ikke færre end 500 nye ord og begreber, hvilket får Nolte til at kalde matematik for elevernes første fremmedsprog. Vi har ikke undersøgt, hvor mange nye ord og begreber, som eleverne i Danmark skal lære i matematik de første skoleår, men mon det er urimeligt at antage, at det sandsynligvis er noget tilsvarende Tyskland? Et er i hvert fald sikkert, eleverne kommer i matematikundervisningen til at møde mange nye ord og begreber. De kommer både til at skulle lære en særlig matematikundervisnings diskurs og et særligt skriftsprog, der adskiller sig væsentligt fra det skriftsprog, de lærer i danskundervisningen. I denne artikel vil jeg fokusere på, hvorledes det gennem lærerens sproglige bevidsthed er muligt at skabe en inkluderende og matematikvanskelighedsforebyggende undervisning. En matematikundervisning der kan rumme børn med vidt forskellige baggrunde, såvel danske børn som børn med anden etnisk baggrund. Jeg vil fokusere på matematiklæring og undervisning i folkeskolens laveste og mellemste klassetrin.
Original languageDanish
Place of PublicationInstitut for Uddannelse, Læring og Filosofi
PublisherInstitut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Number of pages26
ISBN (Electronic)978-87-91543-48-7
Publication statusPublished - 2007

Keywords

  • Mathematics and Language
  • Mathematics teaching
  • Vygotski and development of language

Cite this

Johansen, L. Ø. (2007). Matematiklæreren som "sproglærer". Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi: Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
Johansen, Lene Østergaard. / Matematiklæreren som "sproglærer". Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi : Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, 2007.
@techreport{6cfe74b0ad7011dcaf3b000ea68e967b,
title = "Matematikl{\ae}reren som {"}sprogl{\ae}rer{"}",
abstract = "Gennem hele grundskolen skal eleverne i matematikundervisningen udvikle deres kommunikative kompetence, der dels best{\aa}r i at kunne s{\ae}tte sig ind i og fortolke andre personers matematikholdige skriftlige, mundtlige eller visuelle udsagn og {"}tekster{"}, og dels i selv at kunne udtrykke sig om matematikholdige anliggender, skriftligt, mundtligt eller visuelt overfor en r{\ae}kke forskellige modtagere (Niss og Jensen, 2002). Dette stiller store krav til matematikundervisningen og fordrer ekstra opm{\ae}rksomhed p{\aa} det sproglige og kommunikative element samt p{\aa} udviklingen af elevernes funktionelle ordforr{\aa}d. Der er n{\ae}ppe nogen, der er i tvivl om, at regne- og matematikkompetencer er v{\ae}sentlige kompetencer for at klare sig i nutidens og fremtidens samfund, og derfor er det ogs{\aa} bet{\ae}nkeligt, n{\aa}r en stor gruppe af elever hvert {\aa}r forlader folkeskolen uden at have tilegnet sig disse kompetencer. I Norge viser unders{\o}gelser, at der er en klar sammenh{\ae}ng mellem vanskeligheder i norsk og vanskeligheder i matematik. Nogle norske forskere g{\aa}r endda s{\aa} langt, at de betegner matematikvanskeligheder som v{\ae}rende sprogrelaterede. Unders{\o}gelser i Tyskland viser, at b{\o}rnene i de f{\o}rste skole{\aa}r alene i matematikundervisningen skal l{\ae}re ikke f{\ae}rre end 500 nye ord og begreber, hvilket f{\aa}r Nolte til at kalde matematik for elevernes f{\o}rste fremmedsprog. Vi har ikke unders{\o}gt, hvor mange nye ord og begreber, som eleverne i Danmark skal l{\ae}re i matematik de f{\o}rste skole{\aa}r, men mon det er urimeligt at antage, at det sandsynligvis er noget tilsvarende Tyskland? Et er i hvert fald sikkert, eleverne kommer i matematikundervisningen til at m{\o}de mange nye ord og begreber. De kommer b{\aa}de til at skulle l{\ae}re en s{\ae}rlig matematikundervisnings diskurs og et s{\ae}rligt skriftsprog, der adskiller sig v{\ae}sentligt fra det skriftsprog, de l{\ae}rer i danskundervisningen. I denne artikel vil jeg fokusere p{\aa}, hvorledes det gennem l{\ae}rerens sproglige bevidsthed er muligt at skabe en inkluderende og matematikvanskelighedsforebyggende undervisning. En matematikundervisning der kan rumme b{\o}rn med vidt forskellige baggrunde, s{\aa}vel danske b{\o}rn som b{\o}rn med anden etnisk baggrund. Jeg vil fokusere p{\aa} matematikl{\ae}ring og undervisning i folkeskolens laveste og mellemste klassetrin.",
keywords = "Matematik og sprog, Matematikundervisning, Sproglig Bevidsthed, Vygotsky og sprogudvikling, Mathematics and Language, Mathematics teaching, Vygotski and development of language",
author = "Johansen, {Lene {\O}stergaard}",
year = "2007",
language = "Dansk",
publisher = "Institut for Uddannelse, L{\ae}ring og Filosofi, Aalborg Universitet",
type = "WorkingPaper",
institution = "Institut for Uddannelse, L{\ae}ring og Filosofi, Aalborg Universitet",

}

Johansen, LØ 2007 'Matematiklæreren som "sproglærer"' Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.

Matematiklæreren som "sproglærer". / Johansen, Lene Østergaard.

Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi : Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, 2007.

Research output: Working paperResearch

TY - UNPB

T1 - Matematiklæreren som "sproglærer"

AU - Johansen, Lene Østergaard

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Gennem hele grundskolen skal eleverne i matematikundervisningen udvikle deres kommunikative kompetence, der dels består i at kunne sætte sig ind i og fortolke andre personers matematikholdige skriftlige, mundtlige eller visuelle udsagn og "tekster", og dels i selv at kunne udtrykke sig om matematikholdige anliggender, skriftligt, mundtligt eller visuelt overfor en række forskellige modtagere (Niss og Jensen, 2002). Dette stiller store krav til matematikundervisningen og fordrer ekstra opmærksomhed på det sproglige og kommunikative element samt på udviklingen af elevernes funktionelle ordforråd. Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at regne- og matematikkompetencer er væsentlige kompetencer for at klare sig i nutidens og fremtidens samfund, og derfor er det også betænkeligt, når en stor gruppe af elever hvert år forlader folkeskolen uden at have tilegnet sig disse kompetencer. I Norge viser undersøgelser, at der er en klar sammenhæng mellem vanskeligheder i norsk og vanskeligheder i matematik. Nogle norske forskere går endda så langt, at de betegner matematikvanskeligheder som værende sprogrelaterede. Undersøgelser i Tyskland viser, at børnene i de første skoleår alene i matematikundervisningen skal lære ikke færre end 500 nye ord og begreber, hvilket får Nolte til at kalde matematik for elevernes første fremmedsprog. Vi har ikke undersøgt, hvor mange nye ord og begreber, som eleverne i Danmark skal lære i matematik de første skoleår, men mon det er urimeligt at antage, at det sandsynligvis er noget tilsvarende Tyskland? Et er i hvert fald sikkert, eleverne kommer i matematikundervisningen til at møde mange nye ord og begreber. De kommer både til at skulle lære en særlig matematikundervisnings diskurs og et særligt skriftsprog, der adskiller sig væsentligt fra det skriftsprog, de lærer i danskundervisningen. I denne artikel vil jeg fokusere på, hvorledes det gennem lærerens sproglige bevidsthed er muligt at skabe en inkluderende og matematikvanskelighedsforebyggende undervisning. En matematikundervisning der kan rumme børn med vidt forskellige baggrunde, såvel danske børn som børn med anden etnisk baggrund. Jeg vil fokusere på matematiklæring og undervisning i folkeskolens laveste og mellemste klassetrin.

AB - Gennem hele grundskolen skal eleverne i matematikundervisningen udvikle deres kommunikative kompetence, der dels består i at kunne sætte sig ind i og fortolke andre personers matematikholdige skriftlige, mundtlige eller visuelle udsagn og "tekster", og dels i selv at kunne udtrykke sig om matematikholdige anliggender, skriftligt, mundtligt eller visuelt overfor en række forskellige modtagere (Niss og Jensen, 2002). Dette stiller store krav til matematikundervisningen og fordrer ekstra opmærksomhed på det sproglige og kommunikative element samt på udviklingen af elevernes funktionelle ordforråd. Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at regne- og matematikkompetencer er væsentlige kompetencer for at klare sig i nutidens og fremtidens samfund, og derfor er det også betænkeligt, når en stor gruppe af elever hvert år forlader folkeskolen uden at have tilegnet sig disse kompetencer. I Norge viser undersøgelser, at der er en klar sammenhæng mellem vanskeligheder i norsk og vanskeligheder i matematik. Nogle norske forskere går endda så langt, at de betegner matematikvanskeligheder som værende sprogrelaterede. Undersøgelser i Tyskland viser, at børnene i de første skoleår alene i matematikundervisningen skal lære ikke færre end 500 nye ord og begreber, hvilket får Nolte til at kalde matematik for elevernes første fremmedsprog. Vi har ikke undersøgt, hvor mange nye ord og begreber, som eleverne i Danmark skal lære i matematik de første skoleår, men mon det er urimeligt at antage, at det sandsynligvis er noget tilsvarende Tyskland? Et er i hvert fald sikkert, eleverne kommer i matematikundervisningen til at møde mange nye ord og begreber. De kommer både til at skulle lære en særlig matematikundervisnings diskurs og et særligt skriftsprog, der adskiller sig væsentligt fra det skriftsprog, de lærer i danskundervisningen. I denne artikel vil jeg fokusere på, hvorledes det gennem lærerens sproglige bevidsthed er muligt at skabe en inkluderende og matematikvanskelighedsforebyggende undervisning. En matematikundervisning der kan rumme børn med vidt forskellige baggrunde, såvel danske børn som børn med anden etnisk baggrund. Jeg vil fokusere på matematiklæring og undervisning i folkeskolens laveste og mellemste klassetrin.

KW - Matematik og sprog

KW - Matematikundervisning

KW - Sproglig Bevidsthed

KW - Vygotsky og sprogudvikling

KW - Mathematics and Language

KW - Mathematics teaching

KW - Vygotski and development of language

M3 - Working paper

BT - Matematiklæreren som "sproglærer"

PB - Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

CY - Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi

ER -

Johansen LØ. Matematiklæreren som "sproglærer". Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi: Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. 2007.