Medborgerskab, diversitet og køn

Medborgerskab, køn og mangfoldighed
I dag er det “sociale spørgsmål” igen sat på dagsordenen som følge af nye former for marginalisering og social udstødning i de postindustrielle velfærdsstater. Den omfattende globalisering og voksende immigration har sat de europæiske velfærdsstater under pres, og arbejdsmarkeds- og socialpolitikken er kommet i centrum for en række politiske konflikter, der ofte går på tværs af højre og venstre. Det er baggrunden for genopdagelsen af idealer om lige medborgerrettigheder. Den politiske debat om medborgerskab og statsborgerskab handler om, hvad der er og bør være individers rettigheder og forpligtelser i forhold til det offentlige system om‚ hvem der skal omfattes af‚ og hvem der skal udelukkes fra samfundets solidaritet og om, hvem der har lovligt adgang til at bo og arbejde i landet. De klassiske medborgerproblemer knyttet til integration af arbejderklassen er i dag udvidet med en ny type problemer knyttet til integration af marginaliserede sociale og kulturelle grupper. Medborgerforståelsen udfordres i dag af krav om sociale rettigheder, anerkendelse og medbestemmelse fra en række marginaliserede grupper‚ fx fra kvinder, etniske og seksuelle minoriteter, handicappede, psykisk syge og hjemløse. I de moderne velfærdsstater bygger idealerne om medborgerskab på forskellige socialpolitiske principper: De skandinaviske velfærdsstaters grundlæggende principper om integration gennem universelle rettigheder fælles for alle medborgere, adskiller sig fra de kontinentale velfærdsstaters principper om arbejdsmarkedsforsikring og fra de liberale velfærdsstaters principper om residuelle behov. De moderne demokratier udtrykker forskellige værdier om frihed, lighed og fællesskab. Liberalismen prioriterer individets frihed, socialismen ligheden, og republikanismen prioriterer fællesskabet over individet. De forskellige idealer bidrager til enten at opmuntre eller vanskeliggøre befolkningens aktive medborgerskab.
Kapitlet præsenterer centrale begreber om frihed, lighed og broderskab: liberalisme‚ republikanisme, og socialisme med fokus på T.H. Marshalls klassiske teori om medborgerskab og sociale rettigheder. Det viser, hvordan Marshalls ideer om medborgerskab har påvirket den danske/skandinaviske velfærds- og medborgermodel sammenlignet med de liberale (engelske) og republikanske (franske) principper. For det andet diskuteres, om og hvordan, de klassiske idealer om lighed kan forbindes med det moderne ideal om anerkendelse af mangfoldighed/diversitet. For det tredje diskuteres det moderne medborgerskabs centrale dilemmaer mellem idealer om inklusion og den reelle eksklusion af marginaliserede grupper. Konklusionen opsummerer de demokratiske udfordringer med at forbinde idealer om nationale medborgerrettigheder med nye EU-rettigheder og de universelle menneskerettigheder.