Mennesker med erhvervet hjerneskade og socialpædagoger i musikalsk samvær: et aktionsforskningsprojekt

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

33 Downloads (Pure)

Abstract

Musik er en ressource for mange. Derfor kan musikalsk samvær tænkes ind som potentiale i den sociale indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i den stabile vedligeholdende fase. I et aktionsforskningsprojekt indgik borgere med erhvervet hjerneskade, socialpædagoger samt forsker i udviklingen af musikalske samhandlinger. Det empiriske materiale bestod af videoobservation, interviews og feltnoter, som blev analyseret med fokus på det, musikforskeren Frede V. Nielsen kalder ”kropslige og strukturelle meningslag i musikken”. Borgernes og pædagogernes musikalske ressourcer og musikalske samhandlinger blev således beskrevet gennem fire tidsdimensioner ud fra Nielsens ”Model af genstandsfeltet for musikpædagogisk forskning”. Ved analyse af udvalgte aktionseksperimenter, som er funderet i Nielsens teorier, fandt vi, at bevarede musikalske kompetencer kunne aflæses i det musikalske samvær, når indholdet tog udgangspunkt i borgernes personlige erfaringer med musik, og at de mestrede tekniske, kognitive og sociale færdigheder på en sådan måde, at det opfyldte det fælles indsatsformål om positive oplevelser i sociale sammenhænge.
Original languageDanish
JournalDansk Musikterapi
Volume18
Issue number2
Pages (from-to)17-30
ISSN1603-8800
Publication statusPublished - Nov 2021

Cite this