Metodenotat til CO2Vision-fremskrivningsmodel

Jacob Rubæk Holm, Christian Bernth, Karoline Gundersen B Jensen, Emma Skipper

Research output: Working paper/PreprintWorking paperResearch

55 Downloads (Pure)

Abstract

CO2Vision-fremskrivningsmodellen har til formål at fremskrive arbejdsmarkedet
i Danmark for de arbejdsfunktioner, der er centrale for CCUS-innovationsøkosystemet.
Modellen vil modellere udbud og efterspørgsel separat, og disse to variable
er dermed modellens første to endogene variable. De endogene variable kan
potentielt påvirke hinanden. Eksempelvis kan et lavere udbud af arbejdskraft
for en given funktion få virksomheder til at undgå at efterspørge arbejdskraft
af denne funktion gennem omorganisering af arbejdet eller gennem teknologisk
automatisering. Og omvendt kan en lavere efterspørgsel få arbejdstagere til
i stedet at udbyde deres arbejdskraft til andre funktioner, hvor de opfatter
sandsynligheden for at finde arbejde som værende højere.
Modellen er en vektorautoregressiv- (VAR-) model. Foruden udbud og efterspørgsel indeholder modellen relativ løn som endogen variabel. Den indeholder desuden eksogene variable, som ikke fremskrives internt i modellen, men hvor man derimod kan konstruere forskellige scenarier. I vores tilfælde er disse scenarier forskellige hypoteser om udrulning af CCUS i Danmark. De to eksogene variable i vores model er henholdsvis en variabel for relevante kvalifikationer i arbejdsstyrken samt en variabel for niveauet for økonomisk aktivitet i de relevante dele af den danske økonomi. Modellen vil strukturelt set være identisk for hver jobfunktion, og jobfunktionerne
vil blive modelleret individuelt. Der er således tale om en partiel
ligevægtsanalyse, som ignorerer afledte effekter på og fra den resterende danske økonomi.
Original languageDanish
Publication statusPublished - Aug 2023

Cite this