Metodologisk refleksion: ved kvalitative iagttagelser og undersøgelser

Som iagttager, undersøger og udreder inden for fx psykologiske, pædagogiske og psykiatriske arbejdsfelter arbejder man ofte med både kvalitative former for viden og kvantitative former for viden om personen. Den pædagogiske psykolog arbejder fx med både kvalitative iagttagelser af børn og undervisning og med standardiserede tests, som giver kvantitative resultater; ligesom både kvalitative (anamnese mv.) og kvantitative informationer ofte indgår i sagsmappen hos patienter i psykiatrien. Den kvalitative iagttager skal altså kunne navigere mellem forskellige undersøgelsestilgange og undersøgelsesresultater, og dog kunne udvikle helhedsfortolkninger om personen og dennes problemstilling. På samme måde står man som professionel ofte over for videnskabelig viden af forskelligt metodisk ophav; alt dette stiller store krav til den kvalitative iagttagers forståelse omkring og beredskab til metodologisk refleksion, hvis det i sidste ende skal gavne den faglige forståelse af de undersøgte. Den eksistentielle fænomenologi udmærker sig ved at insistere på nødvendigheden af at sammentænke filosofi, videnskabelig viden og metodologisk refleksion på en konstruktiv og helhedsorienteret måde. I dette kapitel præsenteres et udvalg af metodologiske begreber, som kaster lys over selve iagttagelses- og undersøgelsesprocessen og mere generelt spørgsmålet om, hvad der kendetegner en videnskabelig kultur hos den kvalitative iagttagers fagmiljø og konkrete praksis. Professionel selvrefleksion præsenteres afslutningsvist som et samlet begreb for den dannede kvalitative iagttager og undersøgers beredskab til kritisk refleksion ved iagttagelse og intervention.