Mikroaggressioner rettet mod unge SOSU- og tjenerelever i oplæring

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Artiklen undersøger unge SOSU- og tjenerelevers oplevelser med mikroaggressioner under oplæring. Det empiriske grundlag er 17 dybdegående interviews med tjenerelever, social- og sundhedsassistentelever og social- og sundhedshjælperelever. Til at undersøge mikroaggressioner knyttet til kategorierne ”ung” og ”eud-elev” anvendes Sue og Spaniermans teori om mikro aggressioner, mens Butler og Bourdieus teorier anvendes til at forstå, hvordan kategorierne ”ung” og ”eud-elev” performes. Analysen peger på, at manglende arbejdsmoral og professionalisme og uvidenhed og bedrevidenhed kobles til kategorierne ”ung” og ”eud-elev”. Det samme gør en antagelse om eud-elever som en form for andenrangsmedarbejder. Artiklens formål er at bidrage til at kollektivisere og forstå, hvilke antagelser der er om unge elever under oplæring, på tværs af fag og brancher, uanset om den enkelte unge eud-elev finder antagelserne nedværdigende.

Original languageDanish
JournalTidsskrift for Arbejdsliv
Volume26
Issue number3
ISSN1399-1442
Publication statusPublished - 2024

Cite this