Minen i Ivittuut, militærbasen i Kangilinnguit og livet i Arsuk - Sorg, minder, kulturmøder og (magt)relationer

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Over en længere periode levede tre grupper, beboerne i byen Arsuk, minearbejderne i Ivittuut og militærfolkene på flådebasen Grønnedal i Kangilinnguit tæt på hinanden i Arsukfjorden i Sydgrønland. Hovedformålet ved etableringen af Grønnedal var at beskytte udskibningen af kryolit fra Ivittuut kryolitmine og at yde støtte i form af reparationsarbejde, samt at forsyne skibe med blandt andet ammunition og brændstof. I 1941, da den danske gesandt i Washington Henrik Kaufmann (1888-1963) og de amerikanske myndigheder indgik aftale om forsvaret af Grønland, blev der oprettet flere amerikanske installationer i Arsukfjorden. Senere samlede den amerikanske flåde sine aktiviteter ved Grønnedal i Kangilinnguit, og basens navn blev på engelsk Naval Base Groennedal. Ligesom Ivittuut er Grønnedal nu en slags spøgelsesby. Med oprettelsen af Arktisk Kommando (i Nuuk) omkring 2012 overgik Grønnedal til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der har ansvar for afviklingen af Grønnedal. Det var således tre yderst forskellige verdener, der mødtes i Arsukfjorden, en grønlandsk fisker- og fangerby, et moderne industrikompleks og en flådestation med danske marinesoldater. Livet i Arsukfjorden rummede således kulturmøder og forbundne historier. I dag har kulturmødet ændret karakter hos de involverede, da minen og flådestationen er nedlagt, og da Arsuks befolkning er reduceret til en brøkdel af, hvad den dengang var.
Fokus i denne artikel vil således være på forskellige menneskers minder om historiske kulturmøder og relationer mellem lokale i Arsuk, minearbejderne i Ivittuut og militæret i Grønnedal i Kangilinnguit. Det primære empiriske materiale er indsamlet i forbindelse med et etnografisk feltarbejde i august 2019 som en del af forskningsprojektet REXSAC. Ud over feltobservationer blev lokale interviewet i Arsuk, der blev givet guidede ture af danske veteraner i Grønnedal og Ivittuut samt en rundtur af en tidligere beboer i den nedlagte mineby, Ivittuut.
Artiklens hovedargument er, at læsningen af disse fortællinger og minder kan give et interessant indblik i industrialiseringen i Grønland og de mange komplekse magtrelationer, der følger heraf. Denne analyse af efterladenskaber i landskabet fra tidligere levet liv, kombineret med fortalte ”troubled stories,” opstiller alternativer til den ensidige fortælling, der ofte præsenteres i publikationer om kulturmøder i Arsukfjorden. Kapitlet peger på, at alle parter føler en tilknytning til Arsukfjorden, men der er også indlejret en sorg i deres minder og fortællinger i landskabet. Sorg og bekymringer er lige så meget knyttet til fortiden som til fremtiden for livet i området.
Original languageDanish
Title of host publicationMagt og autoritet i Grønland
EditorsOle Høiris , Ole Marquardt, Claus Andreasen
PublisherSyddansk Universitetsforlag
Publication date10 Jan 2023
Pages217-240
ISBN (Print)978-87-408-3448-2
Publication statusPublished - 10 Jan 2023
SeriesUniversity of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences
Volume637
ISSN1602-5962

Keywords

  • Extractive industries
  • Greenland
  • Grønnedal
  • international politics
  • Historieskrivning
  • Narrativer
  • Arctic
  • Minerals
  • Geopolitics
  • Decolonizing methodologies
  • postcolonialism
  • Postcolonial Theory
  • Heritage
  • Heritage and Change in the Arctic
  • Inuit

Cite this