Mit år med Gud: Tro for tvivlere

Research output: Book/ReportBookCommunication

Abstract

Svend Brinkmann har hele sit liv haft et uafklaret forhold til det religiøse og har indtil nu ikke troet på, at der findes en Gud. Derimod er han ofte blevet kritiseret for, at han ikke inddrager kristendommen i sine bøger. Han fremhæver nogle evigtgyldige værdier, men får af kritikere at vide, at disse emner ikke giver mening uden at inkludere Gud. Nu tager Svend Brinkmann kritikken op og undersøger, om der er plads til Gud i hans liv.
Hver måned i 2020 stiller han sig selv et nyt spørgsmål, der vedrører tro og religion, og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han vil give Gud en chance.
2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.
Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherGyldendal
ISBN (Print)9788702316360
Publication statusPublished - 2021

Cite this