Moderne nordiske maskulinitetsidealer?

Formålet med dette paper vil være at diskutere gældende moderne maskulinitetsidealer i en dansk/nordisk kontekst. Papiret inddrager resultater fra fem fokusgruppeinterviews, der er foretaget med henholdsvis højt- og lavtuddannede mænd med henblik på at indkredse dominerende maskulinitetsidealer i en dansk/nordisk sammenhæng (n=50).

Fokusgruppeinterviewene er gennemført i forbindelse med forskningsprojektet ”MARS – Mænd, arbejdsulykker og sikkerhed” (se yderligere: http://www.soc.aau.dk/forskning/mars/forside). Formålet med MARS-projektet er at undersøge, hvorvidt og hvordan der kan være en sammenhæng mellem maskulinitet, arbejdsmiljø og arbejdsulykker i to mandedominerede brancher; henholdsvis svineslagteri og Falck (redningstjeneste). Det primære datamateriale i projektet er en spørgeskemaundersøgelse med svar fra mere end 4.000 mandlige Falck-reddere og slagteriarbejdere. De kvantitative måleinstrumenter på maskulinitet som findes, er udviklet i USA i 70’erne. De første målinger i de danske brancher viste, at disse måleinstrumenter ikke er velegnede i en nutidig dansk/nordisk kontekst. Umiddelbart ser det ud til, at danske mænd placerer sig mindre stereotypt maskulint end anvendelsen af disse måleinstrumenter forudsætter. Formålet med fokusgruppeinterviewene har derfor været at få greb om maskulinitet blandt danske mænd anno 2010/2011.

Papiret vil være todelt:

I den første del diskuteres begrebet maskulinitet. Vi forstår maskulinitet som noget der ikke nødvendigvis står i modsætning til femininitet, men snarere ofte konstitueres i en brydning mellem traditionelle maskulinitetsidealer og moderne maskulinitetsidealer. Denne brydning er igen præget af den danske/nordiske kontekst, hvor ligestilling i en årrække har været på den politiske dagsorden og hvor mænd i stigende grad deltager i omsorgsfunktioner. Dermed er en vigtig tese, at maskulinitetsidealer brydes i et krydsfelt mellem det moderne og det traditionelle (mere end mellem det mandlige og det kvindelige). Samtidig ønsker vi teoretisk at diskutere begrebet ’hegemonisk maskulinitet’ (Connell 1995). Hos Connell antager begrebet en dobbelt betydning, nemlig som en maskulinitet der på én gang er autoritativ (den mest legitime maskulinitet) og undertrykkende (over for kvinder og andre maskuliniteter). Imidlertid er det ikke givet, at den til enhver tid fremherskende maskulinitet nødvendigvis også er en maskulinitet, som er undertrykkende over for kvinder (og anderledes mænd). Derfor bør det være et empirisk spørgsmål, om den legitime/autoritative maskulinitet også er en undertrykkende maskulinitet.

Denne teoretiske pointe leder frem til paperets anden del, som er hoveddelen. Her undersøges spørgsmålet: Er den fremherskende maskulinitet i nutidens Norden/Danmark også en dominerende og undertrykkende maskulinitet. For at undersøge dette analyseres det empiriske materiale fra fokusgruppeinterviewene. Dette materiale peger på, at den maskulinitet, som i dag italesættes som legitim, i et vist omfang indoptager kønsegalitære forestillinger. Mændene I fokusgruppeinterviewene italesætter ikke Clint Eastwood-agtige mandeidealer. Snarere peger deres udsagn på, at det nuværende mandeideal er relativt familievenligt, relativt kønsligestillet og relativt lidt homofobisk. Hertil føjer sig naturligvis nuanceringer og variationer. En del af disse variationer ser ud til at være knyttet til klasse, alder, geografisk kontekst. Dette peger på det væsentlige i at inddrage et intersektionalitetsperspektiv, når man skal forstå/diskutere maskulinitetsidealer.

Eftersom der er tale om et skævt sample, er der grænser for, hvor vidtrækkende man kan konkludere på analysen af MARS-projektets fokusgruppeinterviews. Man bør desuden tage højde for interviewkontekstens betydning for det sagte. Ikke desto mindre peger resultaterne på en hypotese om, at nutidens autoritative mandeideal i Danmark/Norden er mere ligestillingsvenligt, mindre homofobi og mere børne- og familievenligt end begrebet om hegemonisk maskulinitet implicerer.