Musik styrker kognition og socialt samvær – med lovende effekt i demensomsorgen

Research output: Contribution to journalJournal articleResearch

48 Downloads (Pure)

Abstract

Hvad er støj og hvad er musik? Hvordan påvirkes vi af lyde og af musik, og hvad er effekten når musik anvendes terapeutisk i demensomsorgen?

Det summer, rumler, hvisler, knirker, klinger eller dunker. Lydene kunne stamme fra naturen eller fra menneskelig aktivitet, måske fra motorer, redskaber, bevægelse, stemmer eller fra musik. Lyde kan komme pludseligt, højt og uforudsigeligt, eller ligge som et behageligt lydtæppe og indeholde skjult information om, hvem og hvor jeg er. Lyde er skabt af lydbølger, som via ører, hud, muskler og led omdannes til elektriske signaler i neuroner og nervebaner. Vi er omgivet af lyd, og hjernen er bestandigt på arbejde med at afkode og fortolke lyd, herunder musik. Lyd kan opfattes som musik, som er artiklens fokus, og har en række positive effekter, når det kommer til personer med demens. Der kan derfor være mange fordele i at skabe gode oplevelser med musik, og at forhindre lyd, der opfattes som støj. I artiklen uddybes, hvordan vi generelt påvirkes af lyd og af musik, og specifikt hvordan musik og musikterapi kan anvendes i demensomsorgen.

Lyde giver kun mening for os gennem ufatteligt komplicerede processer i krop og hjerne. Først bearbejdes sansereceptorernes lydinput via hjernestammen, som er en del af centralnervesystemet og forbinder storehjernen og lillehjernen med rygmarven. I hjernestammen sker en indledende sortering, der bestemmer, om lyden kan ignoreres eller bør reageres på. Den videre lydperception er en proces forbundet med at forstå og fortolke lyd. Fx DSBs tre-toners signal, der får passageren til at spidse øre for at høre den efterfølgende besked, eller et særligt musiknummer, der får kroppen til at svinge til de medrivende rytmer, eller tonerne fra en sang, der vækker nostalgiske erindringer fra en fjern tid. Lyd og musik kan således fungere både som sanseindtryk, vi mere eller mindre ubevidst handler på, som en regulering af kroppen, eller kan formidle livshistoriske erindringer, der bekræfter vores identitet.
Original languageDanish
JournalGerontologi
Volume37
Issue number2
Pages (from-to)10-13
Number of pages4
ISSN1604-8644
Publication statusPublished - Nov 2021

Cite this