Musikalsk samvær i den socialpædagogiske indsats med mennesker med erhvervet hjerneskade: Et kvalitativt forskningsprojekt i et aktionsforskningsperspektiv

Gennem fire år har jeg arbejdet med dette forskningsprojekt, hvor jeg har undersøgt, hvilken betydning musikalsk samvær har i den socialpædagogiske indsats med mennesker med erhvervet hjerneskade. Forskningsprojektet er gennemført som et kvalitativt studie i et aktionsforskningsperspektiv. Mit musiksyn, der er funderet i musikvidenskab, musikfilosofi, musiksociologi, musikpsykologi og æstetik, danner sammen med et pragmatisk læringssyn mit teoretiske afsæt. Sammen med tre socialpædagoger - som medforskere - og borgere fra en mellemstor kommune har vi gennem aktionseksperimenter udledt viden, der peger på, at musik er en samværsform, som borgeren oplever som meningsfyldt, og når musikalsk samvær foregår med udgangspunkt i musik fra borgerens hverdagskultur forbedres og forandres flere kognitive områder hos borgeren. Vores fund er også, at anvendelse af musik i socialpædagogiske kerneområder kræver, at socialpædagoger har musikalsk praksiskunnen, som ligger ud over det almene niveau, der er kendetegnende for pædagoguddannelsen i dag. Skal praksis, hvor socialpædagoger inkluderer musik, således forandre og forbedre sig, kræves et kompetenceløft inden for musik. Et kompetenceløft, der kan implementeres i pædagoguddannelsen ved at indføre musik som fag, med fastlagte kompetencemål og krav om tilknytning til en af de lange praktikperioder.