Abstract
Even Ruud indleder bogen Musikkvitenskap med at mene at det første møde med musikvidenskab for mange vil opleves som uoverskueligt, overvældende og ugennemtrængeligt. Jeg vil give ham ret i at det lyder af nodeanalyser og tørre teorier. Men tag ikke fejl. Hvis vi skal forstå musik, som den egenart, den er, forklarer Ruud, må vi kigge på hvordan vi omgives af musik og konstant møder musik i medierne, i den digitale verden, i hverdagen når vi kører bil, køber ind, dyrker sport, møder folk, går til fester, osv. ”Musikvidenskab handler om at sætte musikken ind i en større sammenhæng” (s. 13). For at nærme sig dette enorme felt uden at blive væltet over ende har Ruud sat ‘musikken i centrum’ og beskrevet den ud fra otte forskellige fagdiscipliner: musikpsykologi, musikterapi, musikantropologi, musiksociologi, musikæstetik og musikfilosofi, musikhistorie og historiografi, musikanalyse og endelig musikpædagogik.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Dansk Musikterapi |
Volume | 14 |
Issue number | 1 |
Pages (from-to) | 44-45 |
ISSN | 1603-8800 |
Publication status | Published - May 2017 |