TY - RPRT
T1 - National monitorering af diabetesforekomst på basis af administrative sundhedsregistre
T2 - Udvikling og validering
AU - Kristensen, Jette Kolding
AU - Green, Anders
AU - Carstensen, Bendix
AU - Drivsholm, Thomas
AU - Steding-Jessen, Marianne
PY - 2005
Y1 - 2005
N2 - Introduktion: Regeringens Diabeteshandlingsplan anbefalede i 2003 at etablere en national diabetes database med henblik på monitorering af diabetesforekomsten og kvalitetsudvikling. Formålet med denne undersøgelse er at validere en national algoritme til identifikation af erkendt diabetes og sammenholde resultaterne med resultaterne fremkommet ved anvendelse af en regional algoritme. Materiale og Metode: Århus Amt har et befolkningsgrundlag på ca.650.000 personer. Patienter med diabetes bosiddende i amtet d. 31-12-2003 identificeret ved hjælp af registerdata. Anvendte registre var Landspatientregisteret, sygesikringsregisteret og laboratoriedatabaserne i amtet. Resultat: Der blev i denne undersøgelse i alt identificeret 8.802 patienter med en diabetesdiagnose, der blev bekræftet af patientens praktiserende læge. Dette svarer til en prævalens på 2,32% (95% CI: 2,27%-2,37%). Den nationale algoritme identificerede 86% af den sande diabetespopulation, mens den regionale algoritme havde en sensitivitet på 96%. Ved supplering med oplysninger om indløste recepter på antidiabetika i den nationale algoritme øgedes sensitiviteten til 91%. Den positive prædiktive værdi var 89% for både den nationale algoritme og den regionale algoritme.Konklusion: Den nationale algoritme kan benyttes som redskab til etablering af en national diabetesdatabase. På trods af en højere sensitivitet kan den regionale algoritme på nuværende tidspunkt kun vanskeligt anvendes på nationalt niveau, idet den forudsætter indsamling af data fra samtlige laboratorier i Danmark, der foretager HbA1c analyser.
AB - Introduktion: Regeringens Diabeteshandlingsplan anbefalede i 2003 at etablere en national diabetes database med henblik på monitorering af diabetesforekomsten og kvalitetsudvikling. Formålet med denne undersøgelse er at validere en national algoritme til identifikation af erkendt diabetes og sammenholde resultaterne med resultaterne fremkommet ved anvendelse af en regional algoritme. Materiale og Metode: Århus Amt har et befolkningsgrundlag på ca.650.000 personer. Patienter med diabetes bosiddende i amtet d. 31-12-2003 identificeret ved hjælp af registerdata. Anvendte registre var Landspatientregisteret, sygesikringsregisteret og laboratoriedatabaserne i amtet. Resultat: Der blev i denne undersøgelse i alt identificeret 8.802 patienter med en diabetesdiagnose, der blev bekræftet af patientens praktiserende læge. Dette svarer til en prævalens på 2,32% (95% CI: 2,27%-2,37%). Den nationale algoritme identificerede 86% af den sande diabetespopulation, mens den regionale algoritme havde en sensitivitet på 96%. Ved supplering med oplysninger om indløste recepter på antidiabetika i den nationale algoritme øgedes sensitiviteten til 91%. Den positive prædiktive værdi var 89% for både den nationale algoritme og den regionale algoritme.Konklusion: Den nationale algoritme kan benyttes som redskab til etablering af en national diabetesdatabase. På trods af en højere sensitivitet kan den regionale algoritme på nuværende tidspunkt kun vanskeligt anvendes på nationalt niveau, idet den forudsætter indsamling af data fra samtlige laboratorier i Danmark, der foretager HbA1c analyser.
M3 - Rapport
BT - National monitorering af diabetesforekomst på basis af administrative sundhedsregistre
CY - sundhedsstyrelsen, København
ER -