På rette vej - resultater fra anden kortlægningsundersøgelse på fem erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Nordjylland 2015

Thomas Nordahl, Line Skov Hansen, Sigrid Øyen Nordahl, Ole Hansen

    Research output: Book/ReportReportResearchpeer-review

    184 Downloads (Pure)

    Abstract

    Denne rapport baserer sig på to kortlægningsundersøgelser af Erhvervsgymnasiet EUC Nord i Hjørring og Frederikshavn samt de erhvervsgymnasiale uddannelser på Erhvervsskolerne i Aars1. De to kortlægningsundersøgelser, der løbende i rapporten også vil blive omtalt som T1 og T22, indgår i forsknings- og udviklingsprojektet: Ledelse og udvikling af læringsmiljøet på erhvervsgymnasiet (LUL), som er støttet af Region Nordjyllands uddannelsespulje fra 2013. Projektet er et selvstændigt forsknings- og udviklingsinitiativ baseret på et samarbejde mellem EUC Nord og Erhvervsskolerne i Aars og deres fem erhvervsgymnasiale uddannelser, samt Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet - dvs. et samarbejde mellem praksis og forskning.
    Resultaterne af to kortlægningsundersøgelser, som præsenteres i rapporten, har involveret ca. 1299 elever og 132 lærere fordelt på fem erhvervsgymnasiale uddannelser, hvoraf Erhvervsgymnasiet på EUC Nord dækker de tre og Erhvervsskolerne i Aars to. Selve dataindsamlingen er blevet gennemført i 2013 og 2015.
    I rapporten beskrives nogle af de vigtigste fund ved den anden kortlægningsundersøgelse (T2), ligesom resultater fra den første kortlægningsundersøgelse inddrages for at kunne sammenligne resultater mellem T1 og T2 med det formål dels at kunne pege på områder, hvor de deltagende institutioner3 og deres erhvervsgymnasiale uddannelser har haft en positiv udvikling fra første kortlægningsundersøgelse (T1) i 2013 til denne anden kortlægningsundersøgelse (T2) i 2015, dels at kunne pege på både stærke og mere udfordrende områder for de deltagende erhvervsgymnasiale uddannelser, som det er vigtigt at sætte fokus på fremadrettet.
    Rapporten er derfor også udformet, så den netop fremadrettet kan danne grundlag for både lokale og fælles udviklingstiltag. I rapporten præsenteres nogle af de mest centrale resultater af kortlægningen. Disse resultater har både relevans for de to institutioner i LUL-projektet og deres deltagende aktører og for en bredere uddannelses-offentlighed.
    Original languageDanish
    Place of PublicationAalborg
    PublisherAalborg Universitetsforlag
    Edition1
    Number of pages96
    ISBN (Electronic)978-87-7112-617-4
    Publication statusPublished - 2017
    SeriesFULM: Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer
    ISSN2246-4395

    Cite this