Parallel lives. Anthropological perspectives on social differences in bodily experiences of sensations and health care seeking practices

Sociale forhold spiller en afgørende rolle for, hvordan vi forstår egen krop, og hvornår vi søger lægehjælp. Det viser denne nye ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet. Manglende viden om symptomer er tidligere blevet set som en væsentlig årsag til, at folk fra lavere sociale klasser bliver diagnosticeret senere med kræft end folk fra højere sociale klasser, men andre faktorer synes også at spille ind. På baggrund af omfattende antropologiske feltstudier illustrerer afhandlingen, at folk fra forskellige sociale klasser lever forskellige liv. De svagest stillede i samfundet har færre ressourcer og muligheder for at fokusere på deres individuelle sundhed end folk fra bedre stillede klasser. De svagest stillede oplever oftere at have flere sygdomme og at skulle forholde sig til en række sociale problemstillinger, fx arbejdsløshed eller brudte familier. Sådan en hverdag levner ikke altid plads til den form for kropslig opmærksomhed, som samtidens sundhedsdiskurser fordrer. Det betyder, at denne gruppe har dårligere betingelser for at interagere med almen praksis, fordi deres − ofte komplekse − problemstillinger ikke altid kan håndteres i korte og enkeltstående konsultationer hos lægen. Afhandlingen argumenterer således for, at vi bør være opmærksomme på, at Danmark – trods en dominerende fortælling om ”lighed” – er et klassesamfund med sociale forskelle. Hvis vi skal forstå, hvorfor disse forskelle manifesterer sig i forhold til sundhed og sygdom, skal vi også forholde os til biosociale og systemiske forhold, og ikke kun til forskelle i ”viden”.