29 Downloads (Pure)

Abstract

I bogen vil vi introducere og uddybe studerendes dannelse som et centralt om end underbelyst aspekt af PBL på Aalborg Universitet. Bogen vil tematisere det problembaserede projektarbejde (PBL) og udviklingsprocesser under studiet bredt. For det første vil vi se på de faglige og kollektive processer som det gruppeorganiserede projektarbejde fremmer i et dannelsesperspektiv. For det andet vil vi se på fagligt-personlige dannelsesprocesser hos den enkelte, som er særligt centrale for kandidater fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Uddannelsespolitiske tiltag har igennem de seneste år skabt en incitamentsstruktur til hurtig gennemførelse og en instrumentel tilgang til læring. Disse har virket efter hensigten – de studerende er fx hurtigere til at gennemfører deres videregående uddannelser. Disse tiltag har imidlertid også skyggesider, som er afsættet for denne bog, og som ikke alene rammer de studerende. Undervisere og forskere er i øget grad underlagt krav om dokumentation, produktion og øget konkurrence om forskningsmidler. I et dannelsesperspektiv er det ikke uden omkostninger, når de studerende bliver presset på tid og økonomi, og når forskerne stilles over for øgede krav om målfast produktion. For underviseren kan det betyde færre ressourcer til at understøtte de studerendes faglige udvikling. Det er væsentligt, at underviseren ser de studerendes faglige og personlige udvikling som et mål i sig selv. Tidsafmålte vejledningsmøder og benhård forskningsprioritering vinder mere og mere frem, i forhold til bare tiår tilbage. For studerende betyder fremdriftsreformen og samtidens performanceorientering, at mange studerende oplever en stigende angst for ikke at kunne slå til og efterleve studieordningens kravbeskrivelser. Dette får dem til at fokusere endnu mere på eksamen og målformuleringer frem for selve faget og de aktuelle problemfelter. Angst, stress og depression er i dag et stigende problem blandt studerende på de videregående uddannelser. Hvis studiestrategi og -valg er styret af strategiske hensyn og overvejelser frem for personlige interesser, kan de studerende miste deres dybere engagement i studiet, og studierne kan derved opleves som meningsløse. Formålet med bogen er at præsentere dannelsesperspektiver og dermed et bud på, hvordan vi kan skabe en uddannelseskultur, der er mere befordrende for de studerendes udvikling, trivsel og i sidste ende karrieremuligheder. Vi vil gennem bogen argumentere for, at de studerendes faglige udvikling og tilgang til studiet bør være styret af de studerendes nysgerrighed og engagement. Denne nysgerrighed og dette engagement får plads ved at styrke opmærksomheden omkring den personlige dannelsesproces som en central del af de studerendes uddannelse. Argumentet er desuden, at dannelsesprocesserne i sidste ende skaber studerende, der står stærkere i deres valg af fag undervejs og af karriere og dermed er bedre funderet i egen faglighed.
Original languageDanish
Publication statusUnpublished - 2019

Cite this

@book{b6d6e99dccd64739a808946872915305,
title = "PBL som dannelsesprincip: Dannelsesfort{\ae}llinger p{\aa} human- og samfundsvidenskabelige studier",
abstract = "I bogen vil vi introducere og uddybe studerendes dannelse som et centralt om end underbelyst aspekt af PBL p{\aa} Aalborg Universitet. Bogen vil tematisere det problembaserede projektarbejde (PBL) og udviklingsprocesser under studiet bredt. For det f{\o}rste vil vi se p{\aa} de faglige og kollektive processer som det gruppeorganiserede projektarbejde fremmer i et dannelsesperspektiv. For det andet vil vi se p{\aa} fagligt-personlige dannelsesprocesser hos den enkelte, som er s{\ae}rligt centrale for kandidater fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige omr{\aa}de. Uddannelsespolitiske tiltag har igennem de seneste {\aa}r skabt en incitamentsstruktur til hurtig gennemf{\o}relse og en instrumentel tilgang til l{\ae}ring. Disse har virket efter hensigten – de studerende er fx hurtigere til at gennemf{\o}rer deres videreg{\aa}ende uddannelser. Disse tiltag har imidlertid ogs{\aa} skyggesider, som er afs{\ae}ttet for denne bog, og som ikke alene rammer de studerende. Undervisere og forskere er i {\o}get grad underlagt krav om dokumentation, produktion og {\o}get konkurrence om forskningsmidler. I et dannelsesperspektiv er det ikke uden omkostninger, n{\aa}r de studerende bliver presset p{\aa} tid og {\o}konomi, og n{\aa}r forskerne stilles over for {\o}gede krav om m{\aa}lfast produktion. For underviseren kan det betyde f{\ae}rre ressourcer til at underst{\o}tte de studerendes faglige udvikling. Det er v{\ae}sentligt, at underviseren ser de studerendes faglige og personlige udvikling som et m{\aa}l i sig selv. Tidsafm{\aa}lte vejledningsm{\o}der og benh{\aa}rd forskningsprioritering vinder mere og mere frem, i forhold til bare ti{\aa}r tilbage. For studerende betyder fremdriftsreformen og samtidens performanceorientering, at mange studerende oplever en stigende angst for ikke at kunne sl{\aa} til og efterleve studieordningens kravbeskrivelser. Dette f{\aa}r dem til at fokusere endnu mere p{\aa} eksamen og m{\aa}lformuleringer frem for selve faget og de aktuelle problemfelter. Angst, stress og depression er i dag et stigende problem blandt studerende p{\aa} de videreg{\aa}ende uddannelser. Hvis studiestrategi og -valg er styret af strategiske hensyn og overvejelser frem for personlige interesser, kan de studerende miste deres dybere engagement i studiet, og studierne kan derved opleves som meningsl{\o}se. Form{\aa}let med bogen er at pr{\ae}sentere dannelsesperspektiver og dermed et bud p{\aa}, hvordan vi kan skabe en uddannelseskultur, der er mere befordrende for de studerendes udvikling, trivsel og i sidste ende karrieremuligheder. Vi vil gennem bogen argumentere for, at de studerendes faglige udvikling og tilgang til studiet b{\o}r v{\ae}re styret af de studerendes nysgerrighed og engagement. Denne nysgerrighed og dette engagement f{\aa}r plads ved at styrke opm{\ae}rksomheden omkring den personlige dannelsesproces som en central del af de studerendes uddannelse. Argumentet er desuden, at dannelsesprocesserne i sidste ende skaber studerende, der st{\aa}r st{\ae}rkere i deres valg af fag undervejs og af karriere og dermed er bedre funderet i egen faglighed.",
author = "Romani, {Annette Quinto} and Bo, {Inger Glavind} and Casper Feilberg",
year = "2019",
language = "Dansk",

}

TY - BOOK

T1 - PBL som dannelsesprincip

T2 - Dannelsesfortællinger på human- og samfundsvidenskabelige studier

AU - Romani, Annette Quinto

AU - Bo, Inger Glavind

AU - Feilberg, Casper

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - I bogen vil vi introducere og uddybe studerendes dannelse som et centralt om end underbelyst aspekt af PBL på Aalborg Universitet. Bogen vil tematisere det problembaserede projektarbejde (PBL) og udviklingsprocesser under studiet bredt. For det første vil vi se på de faglige og kollektive processer som det gruppeorganiserede projektarbejde fremmer i et dannelsesperspektiv. For det andet vil vi se på fagligt-personlige dannelsesprocesser hos den enkelte, som er særligt centrale for kandidater fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Uddannelsespolitiske tiltag har igennem de seneste år skabt en incitamentsstruktur til hurtig gennemførelse og en instrumentel tilgang til læring. Disse har virket efter hensigten – de studerende er fx hurtigere til at gennemfører deres videregående uddannelser. Disse tiltag har imidlertid også skyggesider, som er afsættet for denne bog, og som ikke alene rammer de studerende. Undervisere og forskere er i øget grad underlagt krav om dokumentation, produktion og øget konkurrence om forskningsmidler. I et dannelsesperspektiv er det ikke uden omkostninger, når de studerende bliver presset på tid og økonomi, og når forskerne stilles over for øgede krav om målfast produktion. For underviseren kan det betyde færre ressourcer til at understøtte de studerendes faglige udvikling. Det er væsentligt, at underviseren ser de studerendes faglige og personlige udvikling som et mål i sig selv. Tidsafmålte vejledningsmøder og benhård forskningsprioritering vinder mere og mere frem, i forhold til bare tiår tilbage. For studerende betyder fremdriftsreformen og samtidens performanceorientering, at mange studerende oplever en stigende angst for ikke at kunne slå til og efterleve studieordningens kravbeskrivelser. Dette får dem til at fokusere endnu mere på eksamen og målformuleringer frem for selve faget og de aktuelle problemfelter. Angst, stress og depression er i dag et stigende problem blandt studerende på de videregående uddannelser. Hvis studiestrategi og -valg er styret af strategiske hensyn og overvejelser frem for personlige interesser, kan de studerende miste deres dybere engagement i studiet, og studierne kan derved opleves som meningsløse. Formålet med bogen er at præsentere dannelsesperspektiver og dermed et bud på, hvordan vi kan skabe en uddannelseskultur, der er mere befordrende for de studerendes udvikling, trivsel og i sidste ende karrieremuligheder. Vi vil gennem bogen argumentere for, at de studerendes faglige udvikling og tilgang til studiet bør være styret af de studerendes nysgerrighed og engagement. Denne nysgerrighed og dette engagement får plads ved at styrke opmærksomheden omkring den personlige dannelsesproces som en central del af de studerendes uddannelse. Argumentet er desuden, at dannelsesprocesserne i sidste ende skaber studerende, der står stærkere i deres valg af fag undervejs og af karriere og dermed er bedre funderet i egen faglighed.

AB - I bogen vil vi introducere og uddybe studerendes dannelse som et centralt om end underbelyst aspekt af PBL på Aalborg Universitet. Bogen vil tematisere det problembaserede projektarbejde (PBL) og udviklingsprocesser under studiet bredt. For det første vil vi se på de faglige og kollektive processer som det gruppeorganiserede projektarbejde fremmer i et dannelsesperspektiv. For det andet vil vi se på fagligt-personlige dannelsesprocesser hos den enkelte, som er særligt centrale for kandidater fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Uddannelsespolitiske tiltag har igennem de seneste år skabt en incitamentsstruktur til hurtig gennemførelse og en instrumentel tilgang til læring. Disse har virket efter hensigten – de studerende er fx hurtigere til at gennemfører deres videregående uddannelser. Disse tiltag har imidlertid også skyggesider, som er afsættet for denne bog, og som ikke alene rammer de studerende. Undervisere og forskere er i øget grad underlagt krav om dokumentation, produktion og øget konkurrence om forskningsmidler. I et dannelsesperspektiv er det ikke uden omkostninger, når de studerende bliver presset på tid og økonomi, og når forskerne stilles over for øgede krav om målfast produktion. For underviseren kan det betyde færre ressourcer til at understøtte de studerendes faglige udvikling. Det er væsentligt, at underviseren ser de studerendes faglige og personlige udvikling som et mål i sig selv. Tidsafmålte vejledningsmøder og benhård forskningsprioritering vinder mere og mere frem, i forhold til bare tiår tilbage. For studerende betyder fremdriftsreformen og samtidens performanceorientering, at mange studerende oplever en stigende angst for ikke at kunne slå til og efterleve studieordningens kravbeskrivelser. Dette får dem til at fokusere endnu mere på eksamen og målformuleringer frem for selve faget og de aktuelle problemfelter. Angst, stress og depression er i dag et stigende problem blandt studerende på de videregående uddannelser. Hvis studiestrategi og -valg er styret af strategiske hensyn og overvejelser frem for personlige interesser, kan de studerende miste deres dybere engagement i studiet, og studierne kan derved opleves som meningsløse. Formålet med bogen er at præsentere dannelsesperspektiver og dermed et bud på, hvordan vi kan skabe en uddannelseskultur, der er mere befordrende for de studerendes udvikling, trivsel og i sidste ende karrieremuligheder. Vi vil gennem bogen argumentere for, at de studerendes faglige udvikling og tilgang til studiet bør være styret af de studerendes nysgerrighed og engagement. Denne nysgerrighed og dette engagement får plads ved at styrke opmærksomheden omkring den personlige dannelsesproces som en central del af de studerendes uddannelse. Argumentet er desuden, at dannelsesprocesserne i sidste ende skaber studerende, der står stærkere i deres valg af fag undervejs og af karriere og dermed er bedre funderet i egen faglighed.

M3 - Bog

BT - PBL som dannelsesprincip

ER -