Populariseringen af Sjostakovitjs “Vals nr. 2”: Potentiel og realiseret betydningsdannelse

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingConference abstract in proceedingResearch

83 Downloads (Pure)

Abstract

Studiet af musiks betydning i audiovisuelle værker eller “tekster” (f.eks. spillefilm eller reklamefilm) fordrer en overordnet distinktion mellem potentiel og realiseret betydningsdannelse. De elementer, som konstituerer strukturen i en bestemt underlægningsmusik, kan nok tillægges en række potentielle betydninger, men hvorvidt disse betydninger realiseres eller ej, afhænger af den konkrete audiovisuelle kontekst (interaktionen mellem lyd, billeder, tekst, tale m.m.) samt intertekstualitetsforhold. At musik ikke er et semantisk sprog, og dens primære (denotative) meningsniveau således er af rent grammatisk karakter (i modsætning til visuelle og verbale semiotiske ressourcer), gør det imidlertid problematisk at argumentere for betydningsdannelse alene ud fra studier af musikkens struktur. Af samme grund er formuleringen “kan tillægges” valgt med omhu – netop ud fra den grundlæggende erkendelse, at betydning under ingen omstændigheder er noget, som blot er – dvs. noget objektivt forekommende, på vegne af afsender, foreliggende i en given medietekst, – men derimod i høj grad afhænger af modtagers perception og fortolkning, som igen er betinget af sociokulturel habitus.
Med ovenstående overvejelser in mente centrerer nærværende indlæg sig om Sjostakovitjs “Vals nr. 2” (7. sats i det kompilerede værk, Suite for Variety Stage Orchestra fra sidste halvdel af 1950’erne) og navnlig sammenhængen mellem på den ene side det betydningspotentiale, som musikken i sig selv kan tillægges i kraft af dens komposition, og på den anden side den betydning, der realiseres via musikkens interaktion med andre semiotiske ressourcer, nonverbale og verbale, visuelle og auditive. Jeg har valgt tre genremæssigt forskellige eksempler, hvori valsen indgår; nemlig spillefilmen Eyes Wide Shut (Kubrick, 1999), en reklamefilm for SkandiaBanken (2001) og dokumentarfilmen Fogh Bag Facaden (Guldbrandsen, 2003). Her vil jeg demonstrere ligheder og forskelle hvad angår realiseringen af valsens betydningspotentiale.
Original languageDanish
Title of host publicationDanske Musikvidenskaber 2008
EditorsAnne Ørbæk Jensen
Number of pages1
Publication date2008
Publication statusPublished - 2008
EventDanske musikvidenskaber 2008 - København, Denmark
Duration: 26 Apr 200826 Apr 2008

Conference

ConferenceDanske musikvidenskaber 2008
CountryDenmark
CityKøbenhavn
Period26/04/200826/04/2008
OtherMusikterapiforskningen på AAU

Cite this

@inbook{98aa7080eb7511dc8eac000ea68e967b,
title = "Populariseringen af Sjostakovitjs “Vals nr. 2”: Potentiel og realiseret betydningsdannelse",
abstract = "Studiet af musiks betydning i audiovisuelle v{\ae}rker eller “tekster” (f.eks. spillefilm eller reklamefilm) fordrer en overordnet distinktion mellem potentiel og realiseret betydningsdannelse. De elementer, som konstituerer strukturen i en bestemt underl{\ae}gningsmusik, kan nok till{\ae}gges en r{\ae}kke potentielle betydninger, men hvorvidt disse betydninger realiseres eller ej, afh{\ae}nger af den konkrete audiovisuelle kontekst (interaktionen mellem lyd, billeder, tekst, tale m.m.) samt intertekstualitetsforhold. At musik ikke er et semantisk sprog, og dens prim{\ae}re (denotative) meningsniveau s{\aa}ledes er af rent grammatisk karakter (i mods{\ae}tning til visuelle og verbale semiotiske ressourcer), g{\o}r det imidlertid problematisk at argumentere for betydningsdannelse alene ud fra studier af musikkens struktur. Af samme grund er formuleringen “kan till{\ae}gges” valgt med omhu – netop ud fra den grundl{\ae}ggende erkendelse, at betydning under ingen omst{\ae}ndigheder er noget, som blot er – dvs. noget objektivt forekommende, p{\aa} vegne af afsender, foreliggende i en given medietekst, – men derimod i h{\o}j grad afh{\ae}nger af modtagers perception og fortolkning, som igen er betinget af sociokulturel habitus.Med ovenst{\aa}ende overvejelser in mente centrerer n{\ae}rv{\ae}rende indl{\ae}g sig om Sjostakovitjs “Vals nr. 2” (7. sats i det kompilerede v{\ae}rk, Suite for Variety Stage Orchestra fra sidste halvdel af 1950’erne) og navnlig sammenh{\ae}ngen mellem p{\aa} den ene side det betydningspotentiale, som musikken i sig selv kan till{\ae}gges i kraft af dens komposition, og p{\aa} den anden side den betydning, der realiseres via musikkens interaktion med andre semiotiske ressourcer, nonverbale og verbale, visuelle og auditive. Jeg har valgt tre genrem{\ae}ssigt forskellige eksempler, hvori valsen indg{\aa}r; nemlig spillefilmen Eyes Wide Shut (Kubrick, 1999), en reklamefilm for SkandiaBanken (2001) og dokumentarfilmen Fogh Bag Facaden (Guldbrandsen, 2003). Her vil jeg demonstrere ligheder og forskelle hvad ang{\aa}r realiseringen af valsens betydningspotentiale.",
author = "Anders Bonde",
year = "2008",
language = "Dansk",
editor = "Jensen, {Anne {\O}rb{\ae}k}",
booktitle = "Danske Musikvidenskaber 2008",

}

Bonde, A 2008, Populariseringen af Sjostakovitjs “Vals nr. 2”: Potentiel og realiseret betydningsdannelse. in AØ Jensen (ed.), Danske Musikvidenskaber 2008., København, Denmark, 26/04/2008.

Populariseringen af Sjostakovitjs “Vals nr. 2” : Potentiel og realiseret betydningsdannelse. / Bonde, Anders.

Danske Musikvidenskaber 2008. ed. / Anne Ørbæk Jensen. 2008.

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingConference abstract in proceedingResearch

TY - ABST

T1 - Populariseringen af Sjostakovitjs “Vals nr. 2”

T2 - Potentiel og realiseret betydningsdannelse

AU - Bonde, Anders

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - Studiet af musiks betydning i audiovisuelle værker eller “tekster” (f.eks. spillefilm eller reklamefilm) fordrer en overordnet distinktion mellem potentiel og realiseret betydningsdannelse. De elementer, som konstituerer strukturen i en bestemt underlægningsmusik, kan nok tillægges en række potentielle betydninger, men hvorvidt disse betydninger realiseres eller ej, afhænger af den konkrete audiovisuelle kontekst (interaktionen mellem lyd, billeder, tekst, tale m.m.) samt intertekstualitetsforhold. At musik ikke er et semantisk sprog, og dens primære (denotative) meningsniveau således er af rent grammatisk karakter (i modsætning til visuelle og verbale semiotiske ressourcer), gør det imidlertid problematisk at argumentere for betydningsdannelse alene ud fra studier af musikkens struktur. Af samme grund er formuleringen “kan tillægges” valgt med omhu – netop ud fra den grundlæggende erkendelse, at betydning under ingen omstændigheder er noget, som blot er – dvs. noget objektivt forekommende, på vegne af afsender, foreliggende i en given medietekst, – men derimod i høj grad afhænger af modtagers perception og fortolkning, som igen er betinget af sociokulturel habitus.Med ovenstående overvejelser in mente centrerer nærværende indlæg sig om Sjostakovitjs “Vals nr. 2” (7. sats i det kompilerede værk, Suite for Variety Stage Orchestra fra sidste halvdel af 1950’erne) og navnlig sammenhængen mellem på den ene side det betydningspotentiale, som musikken i sig selv kan tillægges i kraft af dens komposition, og på den anden side den betydning, der realiseres via musikkens interaktion med andre semiotiske ressourcer, nonverbale og verbale, visuelle og auditive. Jeg har valgt tre genremæssigt forskellige eksempler, hvori valsen indgår; nemlig spillefilmen Eyes Wide Shut (Kubrick, 1999), en reklamefilm for SkandiaBanken (2001) og dokumentarfilmen Fogh Bag Facaden (Guldbrandsen, 2003). Her vil jeg demonstrere ligheder og forskelle hvad angår realiseringen af valsens betydningspotentiale.

AB - Studiet af musiks betydning i audiovisuelle værker eller “tekster” (f.eks. spillefilm eller reklamefilm) fordrer en overordnet distinktion mellem potentiel og realiseret betydningsdannelse. De elementer, som konstituerer strukturen i en bestemt underlægningsmusik, kan nok tillægges en række potentielle betydninger, men hvorvidt disse betydninger realiseres eller ej, afhænger af den konkrete audiovisuelle kontekst (interaktionen mellem lyd, billeder, tekst, tale m.m.) samt intertekstualitetsforhold. At musik ikke er et semantisk sprog, og dens primære (denotative) meningsniveau således er af rent grammatisk karakter (i modsætning til visuelle og verbale semiotiske ressourcer), gør det imidlertid problematisk at argumentere for betydningsdannelse alene ud fra studier af musikkens struktur. Af samme grund er formuleringen “kan tillægges” valgt med omhu – netop ud fra den grundlæggende erkendelse, at betydning under ingen omstændigheder er noget, som blot er – dvs. noget objektivt forekommende, på vegne af afsender, foreliggende i en given medietekst, – men derimod i høj grad afhænger af modtagers perception og fortolkning, som igen er betinget af sociokulturel habitus.Med ovenstående overvejelser in mente centrerer nærværende indlæg sig om Sjostakovitjs “Vals nr. 2” (7. sats i det kompilerede værk, Suite for Variety Stage Orchestra fra sidste halvdel af 1950’erne) og navnlig sammenhængen mellem på den ene side det betydningspotentiale, som musikken i sig selv kan tillægges i kraft af dens komposition, og på den anden side den betydning, der realiseres via musikkens interaktion med andre semiotiske ressourcer, nonverbale og verbale, visuelle og auditive. Jeg har valgt tre genremæssigt forskellige eksempler, hvori valsen indgår; nemlig spillefilmen Eyes Wide Shut (Kubrick, 1999), en reklamefilm for SkandiaBanken (2001) og dokumentarfilmen Fogh Bag Facaden (Guldbrandsen, 2003). Her vil jeg demonstrere ligheder og forskelle hvad angår realiseringen af valsens betydningspotentiale.

M3 - Konferenceabstrakt i proceeding

BT - Danske Musikvidenskaber 2008

A2 - Jensen, Anne Ørbæk

ER -