Profession, holdning og habitus: Forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Uoverensstemmelser mellem pædagoger og småbørnsforældre i daginstitutioner
kan være afgørende for forældresamarbejdet, forældrenes tilfredshed
og pædagogernes arbejdsliv. Sådanne uoverensstemmelser eller deciderede
konflikter kan opstå af forskellige årsager. Særligt kan forskelle i gruppernes
viden om børn, interessekonflikter og værdikonflikter gøre sig gældende. I
denne artikel undersøger vi værdikonflikter mellem pædagoger og småbørnsforældre igennem en holdningsundersøgelse. Det har ikke tidligere været undersøgt, hvor ens eller hvor forskellige forældres og pædagogers holdninger til konkrete pædagogiske spørgsmål er. I to kvantitative vignetundersøgelser gennemført med et repræsentativt udsnit af pædagoger og småbørnsforældre sammenlignes de to gruppers holdninger. Undersøgelserne viser overordnet, at de to gruppers holdninger er meget ens. I forhold til en del spørgsmål har majoriteten inden for både pædagoggruppen og forældregruppen samme holdning, mens begge grupper i andre spørgsmål er splittede internt, men på nogenlunde samme måde. Der er således ikke belæg for, at der forekommer værdikonflikter mellem professionsgruppen og brugergruppen. De empiriske resultater diskuteres i forhold til organisations- og professionsteoretiske tilgange samt i forhold til forskellige Bourdieu-inspirerede referencerammer, der har været almindelige i studiet af relationsprofessioner i Danmark. På denne baggrund argumenteres for, at eksisterende tilgange til studiet af relationsprofessioner må modificeres, så de kan rumme både holdningsdiversiteten blandt professionelle og ligheder i holdningsmønstre professionsgruppen og brugergruppen imellem.
Original languageDanish
JournalDansk Sociologi
Volume24
Issue number3
Pages (from-to)63-83
Number of pages20
ISSN0905-5908
Publication statusPublished - 2013

Cite this