Abstract
Emnet for artiklen er udbredelsen af en ideologisk anvendelse af psykoanalysen som en selvfølgelig forudsætning for behandlingen af ethvert emne i 1920’erne og 1930’erne, med fokus på den rolle, som den spillede for litteraturen i de to årtier. Jeg præsenterer først Freuds Det Ubevidste, hvorefter jeg på baggrund af Derek Attridges refleksioner over, hvad der konstituerer en litterær begivenhed, diskuterer henholdsvis Tom Kristensens og Paul la Cours fremstillinger af psykoanalysens påvirkning af det litterære liv i perioden. Afslutningsvist læser jeg eksempler på det vel nok tidligste konkrete udtryk for denne påvirkning, nemlig digte fra Otto Gelsteds debutsamling De evige Ting fra 1920.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | SPRING - tidsskrift for moderne dansk litteratur |
| Volume | 48 |
| Pages (from-to) | 116-129 |
| ISSN | 0906-9976 |
| Publication status | Published - 2021 |