Realisme og myte: To fortællinger i én

En dobbelthed af realisme og myte er ofte, vil jeg hævde, en kvalitet ved litteratur, og fraværet af den ene eller den anden dimension kan være symptomatisk for æstetiske – såvel som etiske og politiske – svagheder. Denne dobbelthed er et særtilfælde af den mangestemmighed, der fx ifølge Magnus Nilsson udmærker arbejderlitteraturen ”i högre grad än många andra sorters litteratur” (Arbetarlitteratur 2006: 156).
I de fleste tilfælde vil forholdet mellem realisme og myte være konvergerende, gensidigt uddybende i samme retning. Et spændende eksempel på en radikal modstrid mellem realisme og myte finder jeg i Martin Andersen Nexøs novelle ”Murene” (1918), der også foreligger i en tidligere version under titlen ”Skomager Blank” (1918). En sammenligning mellem de to versioner viser en radikalisering i den sidstnævnte af den rabiate modstrid mellem realisme og myte, der gør, at vi får to vidt forskellige, modsat valoriserede fortællinger i én. Med hovedvægt på karakter og et handlingsforløb med en egenartet rumlighed vil jeg anskueliggøre denne dobbelthed.