Reklame - semiotik og kommerciel kommunikation

Reklamer er små stykker kulturhistorie, som det kræver kulturel viden at afkode. Reklamernes historie er derfor også en væsentlig vej til at forstå nyere kulturhistoriske udviklingsmønstre og mentalitetsforandringer. Det kræver imidlertid også kulturel viden at indkode dem, så budskabet kommer træfsikkert frem til dem, det er rettet imod. Selvom reklamens historiske faser involverer reklamer på mange forskellige måder, er denne pointe stadig gældende i nutidens digitale tidsalder.

Reklamer på tryk, på film og på web er ofte komplekse udtryk, der kombinerer billeder og sprog med intentionen om at vække opsigt og – i to beslægtede betydninger – få folk til at ”handle”. Dette kapitel tegner reklamens overordnede mediehistorie, der går fra den tidlige trykte reklame over narrative reklameserier til influencer marketing. Den samlede pointe med kapitlet er, at reklamer er overtalelsesmidler, og for at virke overbevisende hos modtageren har annoncørerne brug for at brande deres produkter med varierede appel- og henvendelsesformer.

Kapitlet viser, hvordan reklamesemiotikken danner et vedvarende brugbart grundlag under forståelsen af reklamekommunikation gennem reklamens seks historiske faser fra 1880'erne til i dag. Grundrammen for at forstå, at reklamerne ønsker at skabe opmærksomhed og ”handlen” gennem kulturspecifik kommunikation, har ikke ændret sig nævneværdigt, selvom selve konteksten omkring de kommercielle strategier har udviklet sig betragteligt. Dette kan aflæses historisk som kulturelle aflejringer i reklamerne og særskilt gennem kommunikationens forsøg på at fastholde troværdighed gennem enten produktets/virksomhedens egen etos eller gennem lån fra rollemodeller, influencere eller modtagerne selv. Især de seneste faser i reklamens historie har vist en række større forandringer, der har ændret på måden, reklamer strategisk når den ønskede modtager, fordi digitaliseringen næsten har fjernet eksistensgrundlaget for trykte reklamer, mens nye online former for markedsføring meget hurtigt har fået overtaget.

Derfor tegner reklamens historie i det 20. århundrede også en parallelhistorie, som har store ligheder med digitaliseringens indflydelse på rammerne omkring andre medietyper. Alligevel fastholder reklamekommunikationen en række elementære gennemgående træk, der handler om integration af den strategiske kommunikation i velkendte fortælleteknikker, etablerede mediegenrer og en stilistisk udformning, som henter inspiration andre steder fra. Reklameanalyse med blik for den historiske kontekst kan derfor være en kulturarkæologisk undersøgelse af menneskets ønsker, behov og generelle mediekulturelle udviklingsmønstre.