Renere teknologi: virksomheder, myndigheder og miljø

Arne Remmen, Kasper Dirckinck-Holmfeld, Eskild Holm Nielsen

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Renere teknologi er synonym med forebyggende miljøarbejde og er en højt prioriteret miljøstrategi blandt både virksomheder og miljømyndigheder. Med introduktion af renere teknologi som det bærende princip i miljøbeskyttelsesloven fra 1991 blev fore- byggelse et fælles anliggende mellem virksomheder og myndigheder. Virksomhederne skal principielt basere miljøbeskyttelsen på renere teknologi, og implementering heraf sker i samspil med miljømyndighederne.
Formålet med dette kapitel er at introducere renere teknologi-begrebet og relatere til ændringer i såvel virksomhedernes miljøarbejde som i myndighedernes miljøre- gulering. I mange år har industrien arbejdet med renere teknologi i form af ressour- cebesparelse, procesoptimeringer og intern genanvendelse (Dansk Industri 1995). Ligesom f.eks. brancheorganisationerne har taget del i at udbrede kendskabet til re- nere teknologi og miljøledelse blandt virksomhederne. Med andre ord har industrien nationalt og internationalt udviklet og implementeret forebyggende miljøstrategier, og myndighederne har søgt at skabe incitamenter hertil gennem lovgivning. Dette kan karakteriseres som fremme af selvregulering – dog med det forbehold, at ikke alle virksomheder er lige proaktive på miljøområdet. Derfor analyseres det også, hvordan renere teknologi kan fremmes via den normative miljøregulering. Virksomhedernes miljøstrategi og myndighedernes miljøregulering må betragtes som komplementære og hinandens gensidige forudsætninger. Fokus i artiklen er altså, hvordan kan der skabes en øget synergi mellem virksomhedernes selvregulering og myndighedernes miljøregulering?
Original languageDanish
Title of host publicationBæredygtighed : Værdier, regler og metoder
EditorsFinn Arler, Mette Moesgaard, Henrik Riisgaard
Number of pages31
PublisherAarhus Universitetsforlag
Publication date1 May 2015
Pages169-198
Chapter7
ISBN (Print)978 87 7124 311 6
Publication statusPublished - 1 May 2015

Cite this