Abstract
Titel: Ressourceallokering og behov i diabetes behandlingen i dansk almen praksis
Baggrund: I en række lande har myndighederne ændret systemet til allokering af ressourcer i almen praksis fra et demografisk baseret til et morbiditetsbaseret casemix system. I dansk almen praksis er der ikke indført et morbiditetsbaseret case mix justeringssystem. Det kan være relevant at undersøge, hvordan den danske ressourceallokering fungerer i forhold til morbiditet og sygdomskarakteristika hos patienter.
Formål: Formålet med dette studie er at vurdere hvilken andel af variationen i udgifterne til ydelsesbaseret honorering per type 2 diabetes mellitus (T2DM) patient, som kan forklares af patienternes co-morbiditetsbyrde og sygdomskarakteristika.
Metode og data: Patientmorbiditets-karakteristika som f.eks. diagnostiske markører, co-morbiditets casemix justering og udgifter til ydelsesbaseret honorering per patient blev anvendt på en stikprøve på 6.706 T2DM patienter fordelt på 59 almen praksis for år 2010. Casemix justeringen er baseret på ressourceforbrugsbånd. Vi anvendte ”fixed-effect”-regressionsmodeller som tilgang.
Resultater: Der er stor variation i ydelseshonoreringen per T2DM patient i almen praksis. De gennemsnitlige årlige ydelseshonoreringsudgifter var cirka 398 euro per T2DM patient. Udgifterne steg progressivt med patienternes grad af co-morbiditet og var højere for patienter med flere diagnostiske markører. I alt 17-25% af variationen i udgifterne kunne forklares af alder, køn og patient-morbiditetsmønstre.
Konklusion: T2DM patienters har en høj grad af co-morbiditet og co-morbiditets-karakteristika er signifikante patientrelaterede udgiftsdrivere for ydelseshonorerede udgifter i diabetesbehandlingen i almen praksis. Det kan være relevant at forbedre sammenhængen mellem sygdomsbyrden og ressourceallokering for T2DM patienter i almen praksis. Man kan derfor overveje at inddrage morbiditetsjustering i honoreringssystemet i almen praksis.
Baggrund: I en række lande har myndighederne ændret systemet til allokering af ressourcer i almen praksis fra et demografisk baseret til et morbiditetsbaseret casemix system. I dansk almen praksis er der ikke indført et morbiditetsbaseret case mix justeringssystem. Det kan være relevant at undersøge, hvordan den danske ressourceallokering fungerer i forhold til morbiditet og sygdomskarakteristika hos patienter.
Formål: Formålet med dette studie er at vurdere hvilken andel af variationen i udgifterne til ydelsesbaseret honorering per type 2 diabetes mellitus (T2DM) patient, som kan forklares af patienternes co-morbiditetsbyrde og sygdomskarakteristika.
Metode og data: Patientmorbiditets-karakteristika som f.eks. diagnostiske markører, co-morbiditets casemix justering og udgifter til ydelsesbaseret honorering per patient blev anvendt på en stikprøve på 6.706 T2DM patienter fordelt på 59 almen praksis for år 2010. Casemix justeringen er baseret på ressourceforbrugsbånd. Vi anvendte ”fixed-effect”-regressionsmodeller som tilgang.
Resultater: Der er stor variation i ydelseshonoreringen per T2DM patient i almen praksis. De gennemsnitlige årlige ydelseshonoreringsudgifter var cirka 398 euro per T2DM patient. Udgifterne steg progressivt med patienternes grad af co-morbiditet og var højere for patienter med flere diagnostiske markører. I alt 17-25% af variationen i udgifterne kunne forklares af alder, køn og patient-morbiditetsmønstre.
Konklusion: T2DM patienters har en høj grad af co-morbiditet og co-morbiditets-karakteristika er signifikante patientrelaterede udgiftsdrivere for ydelseshonorerede udgifter i diabetesbehandlingen i almen praksis. Det kan være relevant at forbedre sammenhængen mellem sygdomsbyrden og ressourceallokering for T2DM patienter i almen praksis. Man kan derfor overveje at inddrage morbiditetsjustering i honoreringssystemet i almen praksis.
Original language | English |
---|---|
Journal | Health Policy |
Volume | 113 |
Issue number | Issue 1-2 |
Pages (from-to) | 206-215 |
ISSN | 0168-8510 |
Publication status | Published - 2013 |
Externally published | Yes |