Resultater af eftermåling på Virksomhed B: Marts 2010

Research output: Book/ReportReportCommissioned

Abstract

Virksomhed B (anonymiseret) har, sammen med Virksomhed A, indgået et projektsamarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning. Projektet har forløbet i perioden april 2008-april 2011. Projektet omhandler forebyggelse af arbejdsulykker gennem fokus på kommunikation omkring sikkerhed på alle niveauer i virksomheden. Det vil sige, lige fra fabriksdirektøren til værkførerne, eventuelle teamledere eller værkførerassistenter, til sikkerhedsrepræsentanterne samt kommunikation mellem de enkelte ansatte. Endvidere sætter projektet fokus på sikkerhedsorganisationens/ -udvalgets virke samt de ansattes holdninger og adfærd i forhold til sikkerhed.

Som opstart på projektet er der gennemført en førmåling på begge virksomheder i efteråret 2008. Førmålingen har dannet basis for en målrettet intervention på Virksomhed A over det næste 1½ år, iværksat af gruppen bag projektet. Da Virksomhed B fungerer som kontrolvirksomhed, har der ikke været iværksat en intervention her. Virksomhed B har dog selv haft mulighed for at arbejde med resultaterne i kortlægningsrapporten, hvis de har ønsket det. I den periode er Virksomhed B’s sikkerhedsarbejde løbende blevet fulgt gennem deltagelse i møder i sikkerhedsorganisationen og – udvalg samt telefonsamtaler med den tidligere og nuværende sikkerhedsleder. I marts 2010 er effekten af projektet blevet evalueret gennem en eftermåling,

I nærværende rapport redegøres for resultaterne af den eftermåling, som er blevet gennemført i de 4 deltagende afdelinger på Virksomhed B i marts 2010. Rapporten afsluttes med en række anbefalinger til det videre sikkerhedsarbejde på Virksomhed B. Rapportens resultater er sendt til Virksomhed B's fabriksdirektør og sikkerhedsleder til eventuel kommentering. Herefter er resultaterne blevet præsenteret og diskuteret med de relevante dele af Virksomhed B's sikkerhedsorganisation på et særskilt seminar i april 2010.

Rapporten er udarbejdet af cand.scient.adm., ph.d.-studerende Louise Møller Pedersen. HA-studerende Henrik Madsen Raben har lavet graferne i rapporten.
Original languageDanish
Number of pages37
Publication statusPublished - 28 Apr 2010
Externally publishedYes

Cite this