Sørøveriets indbildte friheder: Taler og tunger på sørøverskibets dæk, ca. 1680

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

I 1680-81 bevægede en gruppe engelske pirater sig langs den sydamerikanske østkyst. Denne artikel bygger på de omfattende rejseberetninger produceret af adskillige besætningsmedlemmer. Formålet er at undersøge talefællesskabet ombord på piratskibet: hvad talte piraterne om? Noget af svaret kunne kaldes ”politik”.

På grundlag af rejseberetningerne bliver dynamikken i uenighederne på dækket påvist. På skibe i tidlig moderne tid var forskellen på de forskellige besætningsgrupper himmelvide, men på piratskibe var sådanne forskelle under angreb. De menige sømænd, hvis stemmer normalt sjældent kommer til udtryk i rejseberetningerne, var aktivt medvirkende til at konstruere mening i piratfællesskabet: de talte om verden omkring dem, og de talte om legender, som de efterstræbte. Og hvis lederne, som de udnævnte for at opnå disse efterstræbelser, ikke levede op til forventningerne, talte de om dem. Altså, hvor det politiske sprog ombord på almindelige skibe blev anset som tilhørende specifikke aktører (kaptajner, skibsofficerer), så havde de menige sømænd ombord på piratskibene deres egne tunger: de forlangte ligheder og friheder og gennem sådanne krav gjorde de sådanne konstruktioner reelle.

Et tilbagevendende tema i de mange rejseberetninger er denne paradoksale tale blandt dem, som ellers blev anset for ude af stand til at tale, da det ikke ansås passende for deres stand at ytre sig. De gør sig store anstrengelser for at bortforklare sådanne anarkistiske åbninger, at nedgøre de ideer, der blev fremsat på skibsdækket og at affærdige sømændenes tale som noget, der bundede i blindt begær. På den måde taler kilderne til den læser, der opfattede et sådant offentligt tale-fænomen som skandaløst. Men set under ét efterlader de et varigt indtryk af piratsamfundets dynamik: det havde ikke nogen tydelig basis uden for hvad de talende kunne forestille sig. På dækket kunne enhver tale.
Original languageDanish
JournalTEMP - tidsskrift for historie
Volume9
Pages (from-to)43-67
Number of pages24
ISSN1904-5565
Publication statusPublished - 2014

Keywords

    Cite this

    @article{4126be198cc54d5ea6a27029d70d73c6,
    title = "S{\o}r{\o}veriets indbildte friheder: Taler og tunger p{\aa} s{\o}r{\o}verskibets d{\ae}k, ca. 1680",
    abstract = "I 1680-81 bev{\ae}gede en gruppe engelske pirater sig langs den sydamerikanske {\o}stkyst. Denne artikel bygger p{\aa} de omfattende rejseberetninger produceret af adskillige bes{\ae}tningsmedlemmer. Form{\aa}let er at unders{\o}ge talef{\ae}llesskabet ombord p{\aa} piratskibet: hvad talte piraterne om? Noget af svaret kunne kaldes ”politik”.P{\aa} grundlag af rejseberetningerne bliver dynamikken i uenighederne p{\aa} d{\ae}kket p{\aa}vist. P{\aa} skibe i tidlig moderne tid var forskellen p{\aa} de forskellige bes{\ae}tningsgrupper himmelvide, men p{\aa} piratskibe var s{\aa}danne forskelle under angreb. De menige s{\o}m{\ae}nd, hvis stemmer normalt sj{\ae}ldent kommer til udtryk i rejseberetningerne, var aktivt medvirkende til at konstruere mening i piratf{\ae}llesskabet: de talte om verden omkring dem, og de talte om legender, som de efterstr{\ae}bte. Og hvis lederne, som de udn{\ae}vnte for at opn{\aa} disse efterstr{\ae}belser, ikke levede op til forventningerne, talte de om dem. Alts{\aa}, hvor det politiske sprog ombord p{\aa} almindelige skibe blev anset som tilh{\o}rende specifikke akt{\o}rer (kaptajner, skibsofficerer), s{\aa} havde de menige s{\o}m{\ae}nd ombord p{\aa} piratskibene deres egne tunger: de forlangte ligheder og friheder og gennem s{\aa}danne krav gjorde de s{\aa}danne konstruktioner reelle.Et tilbagevendende tema i de mange rejseberetninger er denne paradoksale tale blandt dem, som ellers blev anset for ude af stand til at tale, da det ikke ans{\aa}s passende for deres stand at ytre sig. De g{\o}r sig store anstrengelser for at bortforklare s{\aa}danne anarkistiske {\aa}bninger, at nedg{\o}re de ideer, der blev fremsat p{\aa} skibsd{\ae}kket og at aff{\ae}rdige s{\o}m{\ae}ndenes tale som noget, der bundede i blindt beg{\ae}r. P{\aa} den m{\aa}de taler kilderne til den l{\ae}ser, der opfattede et s{\aa}dant offentligt tale-f{\ae}nomen som skandal{\o}st. Men set under {\'e}t efterlader de et varigt indtryk af piratsamfundets dynamik: det havde ikke nogen tydelig basis uden for hvad de talende kunne forestille sig. P{\aa} d{\ae}kket kunne enhver tale.",
    keywords = "S{\o}r{\o}veri, historiefort{\ae}lling, mytteri, Pirateri",
    author = "Johan Heinsen",
    year = "2014",
    language = "Dansk",
    volume = "9",
    pages = "43--67",
    journal = "TEMP - tidsskrift for historie",
    issn = "1904-5565",
    publisher = "Nyt Selskab for Historie",

    }

    Sørøveriets indbildte friheder : Taler og tunger på sørøverskibets dæk, ca. 1680. / Heinsen, Johan.

    In: TEMP - tidsskrift for historie, Vol. 9, 2014, p. 43-67.

    Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

    TY - JOUR

    T1 - Sørøveriets indbildte friheder

    T2 - Taler og tunger på sørøverskibets dæk, ca. 1680

    AU - Heinsen, Johan

    PY - 2014

    Y1 - 2014

    N2 - I 1680-81 bevægede en gruppe engelske pirater sig langs den sydamerikanske østkyst. Denne artikel bygger på de omfattende rejseberetninger produceret af adskillige besætningsmedlemmer. Formålet er at undersøge talefællesskabet ombord på piratskibet: hvad talte piraterne om? Noget af svaret kunne kaldes ”politik”.På grundlag af rejseberetningerne bliver dynamikken i uenighederne på dækket påvist. På skibe i tidlig moderne tid var forskellen på de forskellige besætningsgrupper himmelvide, men på piratskibe var sådanne forskelle under angreb. De menige sømænd, hvis stemmer normalt sjældent kommer til udtryk i rejseberetningerne, var aktivt medvirkende til at konstruere mening i piratfællesskabet: de talte om verden omkring dem, og de talte om legender, som de efterstræbte. Og hvis lederne, som de udnævnte for at opnå disse efterstræbelser, ikke levede op til forventningerne, talte de om dem. Altså, hvor det politiske sprog ombord på almindelige skibe blev anset som tilhørende specifikke aktører (kaptajner, skibsofficerer), så havde de menige sømænd ombord på piratskibene deres egne tunger: de forlangte ligheder og friheder og gennem sådanne krav gjorde de sådanne konstruktioner reelle.Et tilbagevendende tema i de mange rejseberetninger er denne paradoksale tale blandt dem, som ellers blev anset for ude af stand til at tale, da det ikke ansås passende for deres stand at ytre sig. De gør sig store anstrengelser for at bortforklare sådanne anarkistiske åbninger, at nedgøre de ideer, der blev fremsat på skibsdækket og at affærdige sømændenes tale som noget, der bundede i blindt begær. På den måde taler kilderne til den læser, der opfattede et sådant offentligt tale-fænomen som skandaløst. Men set under ét efterlader de et varigt indtryk af piratsamfundets dynamik: det havde ikke nogen tydelig basis uden for hvad de talende kunne forestille sig. På dækket kunne enhver tale.

    AB - I 1680-81 bevægede en gruppe engelske pirater sig langs den sydamerikanske østkyst. Denne artikel bygger på de omfattende rejseberetninger produceret af adskillige besætningsmedlemmer. Formålet er at undersøge talefællesskabet ombord på piratskibet: hvad talte piraterne om? Noget af svaret kunne kaldes ”politik”.På grundlag af rejseberetningerne bliver dynamikken i uenighederne på dækket påvist. På skibe i tidlig moderne tid var forskellen på de forskellige besætningsgrupper himmelvide, men på piratskibe var sådanne forskelle under angreb. De menige sømænd, hvis stemmer normalt sjældent kommer til udtryk i rejseberetningerne, var aktivt medvirkende til at konstruere mening i piratfællesskabet: de talte om verden omkring dem, og de talte om legender, som de efterstræbte. Og hvis lederne, som de udnævnte for at opnå disse efterstræbelser, ikke levede op til forventningerne, talte de om dem. Altså, hvor det politiske sprog ombord på almindelige skibe blev anset som tilhørende specifikke aktører (kaptajner, skibsofficerer), så havde de menige sømænd ombord på piratskibene deres egne tunger: de forlangte ligheder og friheder og gennem sådanne krav gjorde de sådanne konstruktioner reelle.Et tilbagevendende tema i de mange rejseberetninger er denne paradoksale tale blandt dem, som ellers blev anset for ude af stand til at tale, da det ikke ansås passende for deres stand at ytre sig. De gør sig store anstrengelser for at bortforklare sådanne anarkistiske åbninger, at nedgøre de ideer, der blev fremsat på skibsdækket og at affærdige sømændenes tale som noget, der bundede i blindt begær. På den måde taler kilderne til den læser, der opfattede et sådant offentligt tale-fænomen som skandaløst. Men set under ét efterlader de et varigt indtryk af piratsamfundets dynamik: det havde ikke nogen tydelig basis uden for hvad de talende kunne forestille sig. På dækket kunne enhver tale.

    KW - Sørøveri

    KW - historiefortælling

    KW - mytteri

    KW - Pirateri

    M3 - Tidsskriftartikel

    VL - 9

    SP - 43

    EP - 67

    JO - TEMP - tidsskrift for historie

    JF - TEMP - tidsskrift for historie

    SN - 1904-5565

    ER -